Yellowstone

Så smukt at vi alle vil have det..

7. september

Click for pictures (billeder)

For os startede indrejsen til Yellowstone i det nordøstlige hjørne ved Silver Gate. Uventede omstændigheder betød, at vi fik mulighed for at kort at gense mange fra familien, da de var samlet i forvejen i Bozeman og Billings. Det var et godt gensyn og vigtigt for at holde kontakten.

Vi kørte derfor mod den gamle nationalpark fra Billings og provianterede i Red Lodge på vejen. Der var ikke så meget plan i vores entre, som så mange andre gange er det praktikken, der afgør hvad der er bedst i situationen. Vælger man at planlægge, er der forskel på hvor smuk adgangsvejene er ligesom mange med ængstelige øjne spurgte om vi havde booket camping.

Men ligeså snart man laver en plan, noget man skal nå på et givet tidspunkt eller en fast aftale, så mister man friheden. Så vi handler mest i nuet og benytter os af de muligheder, der altid opstår.

Og også denne gang viste lykken sig. Så snart vi forlod Red Lodge begyndte vi at køre op ad mod det spektakulære Beartooth Pass på 10.947 fod (ca. 3500 m). Der er højt, der er vist ikke mange steder i Europa man kan køre så højt i bil – måske Alpe d´huez i Frankrig. Bilen pustede lidt, men vejen er hele vejen konstrueret så man kan holde fart i bilen og sikre kølingen. Og vi holdt en masse udsigtspauser undervejs, hvor vi bl.a. også så 3 store vilde bjerggeder.

Yellowstone National Park besøges hvert år af millioner af mennesker og 2017 er ikke en undtagelse. Da vi ankommer til Silver Gate konstaterer vi, at de nærmest tilgængelige campingpladser i parken er fuldt bookede. Vi sparer pengene og overnatter ved en smukt beliggende kirke.

Menuen denne aften var også særlig. Kød af Elk. Grankusine Jeans mand Ed er ivrig buejæger og han er tildelt en Elg af årets jagtkvote. Som et led i oprydningen i fryseren fik vi derfor både Elk, Mule Deer og Antilope med videre – så meget vi kunne have i den lille fryser i køleskabet. MEGET lækkert – thank you Jean and Ed and good luck with the hunting. (Vi har et lille 12v køleskab, som kun er effektivt når vi kører og bilen lader. Det kræver derfor omtanke at holde maden frisk og når vi gemmer i fryseren er det kun til de kommende dage. Menuen stod derfor på vildt i flere dage i træk. Mums!)

Selve parken består af en ottetals vej på 227 km samt 5 adgangsveje på mellem 30 og 50 km. Der er stort set ikke andre veje i bil, så det er de samme veje alle besøgende færdes på. I knudepunkterne er der overnatningsmuligheder og andre services. Desuden er der campingpladser langs vejene i parken. De fleste campings er efter først til mølle princippet, og når der er mange mennesker medfører dette, at der på de attraktive pladser er kamp fra morgenstunden. Vi fandt dog hurtigt gode overnatningsmuligheder med mindre service, der passede til vores behov.

Alle kommer til Yellowstone for at opleve den storslåede natur. I et område på størrelse med Sjælland og Lolland til sammen finder man i den vestlige side verdens største geotermiske område med gejsere og varme kilder i alle størrelser, farver og udformninger,og i den østlige side et overvældende dyreliv, der selvfølgelig også er andre steder i parken. Det er bison, hjorte, elk, antiloper, bjørne, ulve, coyoter (mellemting mellem ulv og ræv) og en masse fugle. Det særlige er at alt er naturligt. Yellowstone blev etableret som nationalpark som den første i verden for mere end 100 år siden og siden har den fået lov til at passe sig selv.

“I wanna see a wolf!” siger kvinden skuffet, mens vi oplever en lille fiskeørnefamilie, der ufrivilligt er blevet en del af oplevelsesindustrien.

Allerede den første dag oplever vi parken. Der er mange biler langs vejene, og vi opdager hurtigt, at lemmingeffekten råder. Når andre kigger må der være noget kigge på og så kigger vi også og så kommer der endnu flere og kigger. ”Jeg håber virkelig at dette ikke bare er endnu et vandfald. Jeg vil have en bjørn eller en ulv. Ja – en ulv har jeg ikke set endnu” – hører vi en kvinde i fyrrende sige. Vi kigger på en rede med et fiskeørnepar og hun går skuffet tilbage til bilen…

Vi fortsætter turen i Knuthborg Safaripark og det meste af dagen følger vi på Lamarsletten, hvor vi ser mere end 1000 bisonokser i store flokke. På denne tid af året er vandrer tyrene rundt alene overalt i parken mens hunner og de unge dyr følges i flokke. Det er ikke ualmindeligt at møde tyrene på vejen – ikke mindst ved solopgang og solnedgang. Vi lærer hurtigt, at vil vi se dyr, skal vi tidligt eller sent ud, så sker der mest.

Vi sætter en dag af til at se de geotermiske områder. Første rast kan vi ikke komme til, fordi parkeringspladsen var fuld… så vi kører videre til den næste, hvor vi får sneget os ind. I gåsegang går vi ind og ser området på godt anlagte stier, der kan håndtere menneskemængden uden at ødelægge naturen. Det er MEGET smukt og en fantastisk oplevelse. Alt hvad vi har set tidligere blegner ved siden af dette. Der er så meget og i så mange farver og udformninger at man fatter det ikke.

Vi forlader parken en sen aften, hvor vi som sidste punkt på dagen fik mulighed for at se de sidste ting, der ikke var muligt tidligere på turen. På vejen ud drager vi selv nytte at lemmingeffekten, da et mindre kaos af biler henleder vores opmærksomhed på 5 elk, der græsser i vandkanten af floden.

Vi kører ud af vestindgangen, og i stedet for en smukt beliggende kirke er der en skov af lysreklamer og tilbud af alle typer. Vi triller lidt videre og finder en fuldservice campingplads lidt uden for byen, hvor vi får tiltrængt varmt brusebad og vasket tøj.

Yellowstone er et MUST SEE! Vi elsker naturen men det betyder jo ikke at vi elsker alle de andre der også elsker naturen. Midt i alt dette fandt vi vores egen vej til nydelsen. Og så længe den er større en trængslerne, må man tage disse med, når man kommer sidst i sæsonen.