Drømmen lever!

Vi er Mette og Jørgen og vores 3 døtre Astrid, Sofie og Marie. I begyndelsen var vi alle 5, men idag er vi i den svære overgang fra det nødvendige arbejdsliv til mulighedernes seniorliv. Vi har boet og rejst hele livet i hele verden, både med og uden børn og næsten altid kørende selv i gamle folkevognsrugbrød.

Det hele startede med en gammel, tysk postbil, som var ombygget til at bo i. Den førte os med nyfødte Sofie og Marie på 2 år til det østlige Tyrkiet. En begivenhedsrig rejse med uheld på landevejen. Men det endte godt og drømmen om af fortsætte mod øst opstod.

I 2007/08 fik drømmen liv, da vi igen kørte til Tyrkiet og fortsatte gennem Iran og videre jorden rundt med vores 3 teenage piger i et lille folkvognsrugbrød i et år.

Det hele startede med drømmen om at sejle. Men manglende søstyrke og evner førte os til det frie liv på landevejen.

10 år efter Drømmen i livet – jorden rundt med familien – kørte Mette og Jørgen til verdens ende i Patagonien. Rejsen til verdens ende – en 50.000 km lang rejse fra Halifax i New Foundland til Ushuaia i Patagonien. Samme bil, som efterhånden var næsten 30 år gammel. På godt og ondt.

I mellem de lange rejser har vi kørt overalt i Norden og Europa. Du kan læse om mange af rejserne på denne hjemmeside.

Rejsen til verdens ende er blevet vores signatur for alle rejser. Alle steder er der en ende, og det er godt at have noget at køre efter.

Du kan læse om aktuelle og mange af de tidligere rejser på denne hjemmeside. Og om vores foredrag i billeder, lyd og sager, der allerede har tryllebundet og inspireret mange. 


Vi holder foredrag

Halvdelen af oplevelsen er planlægningen og genfortællingen. Derfor elsker vi at skrive og holde foredrag.

Vi har 2 store foredrag, hvor vi begge komme ud og fortæller, viser billeder og mange af de sager vi har haft med hjem. Ikke mindst tekstiler, som Mette som håndarbejdslærer er meget interesseret i.

Læs mere om foredrag i her.


Kommende rejser: Langtbortistan

I disse år står vi på tæsklen til seniorlivet, der åbner nye muligheder for endnu mere fri tid til lange rejser. Vi er allerede ved at planlægge den næste – rejsen til Langtbortistan er arbejdstitlen, som omfatter drømmen om af køre ad silkevejen til -stan landene i Centralasien og grænsen til Kina.

Du kan følge med

På rejser og mellem rejser har vi en blog, som vi bruger til hurtige opslag og besked om, at rejsedagbogen er opdateret. Du finder den på facebook/rejsentilverdensende.

God fornøjelse med læsningen.

Mette & Jørgen