Via Hamburg Hafen
24. juni 2017 / Jørgen
Bilen er på vej til Halifax!
Siden påske har vi boet midlertidigt på vores sommerlandsted mens vores ene datter med familie er flyttet ind i vores hus, som de skal passe mens vi er væk. Nedpakning og flytning var første milepæl i projektet. Aflevering af bilen var den anden.
Frem til afleveringen har der været stor travlhed med at gøre bilen klar og få pakket de ting vi skulle sende med den. Udover almindeligt campinggrej og tøj, har det mest været det mekaniske vi har koncentreret os om. Bilen er jo 27 år gammel, men vi tror den er klar, turen til Hamborg gik i alle tilfælde helt uproblematisk selvom de 300 km blev kørt i et stræk.
Der er mange der spørger til, hvordan man sender en bil. Det er meget enkelt, den skal sendes som fragt, og det gør man enten i en container eller som RO/RO (Roll On/Roll Off) – et fragtskib der kan medtage køretøjer der kører ombord ved egen kraft.
Man kontakter en shippingagent, som arrangerer det praktiske. Vi har fundet en i Tyskland, som er specialiseret i at sende autocampere rundt i verden. Med en bekræftet booking møder man op i havnen med sin bil. Man kommer ind ved at vise sit pas og bookingen, herefter inspiceres bilen og der laves noter som dokumentation for bilens stand af hensyn til fragtforsikringen. Kun bilen og inventar er forsikret, mens løsdele og andre sager ikke kan forsikres. Der skal jo nogen ind i bilen og kører den ombord på skibet, så der er en vis risiko. Den imødegår man ved ikke at medsende kamera, computere og andre åbenlyse værdier ligesom det pakkes godt sammen. Det skal det alligevel, da alt er pakket som fragt og høj søgang. Når vi genser bilen i Canada skal det hele pakkes om og tingene skal finde deres pladser.
Det grønne forsikringskort (bilens ansvarsforsikring) gælder kun i Europa og omegn. Det derfor nødvendigt at tegne forskring i hvert eneste land vi skal igennem. Det er uproblematisk, mange steder sker det ved grænsen, men det kan være lidt svært at finde ud af hvor man gør det. USA/Canada er det sværeste, og der er sket en ændring for nylig som betyder at der ikke udbydes forsikringer til udenlandsk indregistrerede biler. En facebookgruppe for andre ”overland travellers” som os fortæller at der er en hel del der er kommet klemme og der er ikke nogen umiddelbar løsning d.d. Vi kan ikke finde årsagen, men det siges at den ”underwriter” som genforsikrer alle aftaler er ophørt med muligheden uden at der angives en grund.
Via shippingfirmaet har vi været ved flere forsikringsagenter, men de kan ikke hjælpe af ovenstående grund. Vi har derfor genfundet en 10 år gammel kontakt fra sidste vi var på eventyr, som vi håber kan hjælpe os. Vi har i alle tilfælde betalt og processen er i gang. Men vi har ikke set policen endnu. Vi venter meget spændt – der kun 3 uger til afgang.
Sådan er det at rejse. Man er nød til at tro på at man ikke bliver snydt. Eller lade være med at gøre det, hvis man tror man bliver snydt. Nogen gang har man ikke noget valg. Men det går nok plejer Mette at sige. Og det gør det jo næsten altid.
Next stop Halifax 15. juli!