Verdens ende er i Vestirland

Klik her for at komme til billedalbum

Ved afslutningen af Ring of Kerry støder vi til en god ven Karen og hendes familie i Kenmare, hvor et varmt gensyn krydres med et tiltrængt bad og et besøg på den lokale pub med Guiness, mad og folkemusik.

De følgende dage drager vi videre nordover til halvøen Dingle og Irlands vestligste punkt (verdens ende) og videre til Kilkee Cliffs og Cliffs of Moher. Dagen i Moher afsluttes med en skøn autentisk musikoplevelse i Doolin.

Efter Doolin er der en del transportdage nordover uden kæmpe seværdigheder men stadig utrolig smukke veje og udsigter i strålende solskin på Wild Atlantic Way.

Smagen af rejseliv

Efter en uges tid på landevejen nyder vi smagen af rejselivet. Den ene dag tager den anden, vi klarer os med lokal mad – her er det især sodabrød (bagt med bagepulver) og cheddar som vi bemærker – brødet er dyrere end osten!!

Vejene her er meget smalle. Det er et under at vi stadig har 2 spejle på bilen, men det går rimeligt med at følge trafikken – godt hjulpet af god kontrol med rabatten, når man sidder i venstre side. Til gengæld er der brug for en “kodriver”, når vi en sjælden gang skal overhale. Man har intet overblik i højre side.

Vi har endnu ikke blændet det asynkrone lys. Det skal først være blændet, når man bruger lyset, og da der ikke er pligt til at køre med lys i Irland, bliver det måske slet ikke nødvendigt.

Irerne er et pragmatisk folk. Hastighedsbegrænsningen på landevejen er så høj, at vi – som de fleste andre – sjældent udnytter dem. Det er med andre ord op til en selv at afgøre, hvad der giver mening. Og det ser ud til at virke – alle flytter sig for hinanden.

De steder vi overnatter og på rastepladser generelt, er der sjældent skraldespande. Så er der jo ingen der skal tømme dem heller. Men der er heller ikke affald af betydning – Irerne har lært, at man tager sit shit med sig. Respekt.

Verdens ende.

Irlands vestligste punkt på fastlandet er de yderste klipper ved Dingle. Vi overnatter igen ud til havet og er klar til at gå det sidste stykke i solen efter morgenmaden.

Hele Irland er jo det sidste punkt før Amerika. Lige overfor er det New Foundland, som vi besøgte på en tidligere rejse. Og de ligner faktisk hinanden. Samme landskab, samme fugle, fisk og til en hvis grad samme historie – med tanke på vikingerne, som også var på New Foundland.

Også ved verdens ende er der utrolig smukt. Nyd billederne.

Cliff of Moher

Det er Irlands svar på Møns Klint. 300 meter over havet rejser den sig og der er et rigt fugleliv. Det er efter vores oplysninger det eneste sted man kan se søpapegøjer fra kysten uden at sejle. Så vi er klar da vi ankommer – skarpt bevæbnet med vores nye kameraudstyr.

Klinten er i Unescoarven og på samme måde som Møns Klint, er der gjort lidt ud af det. Men 1 mio. besøgende om året og en solskinssøndag nogle timer fra Dublin var ikke den bedste recept for vores oplevelse. Der var et mylder af mennesker fra hele verden mad busser og biler fra nær og fjern.

Det skal være noget særligt for at vi tiltrækkes af noget med så mange mennesker. Men nu var vi der og chancen for et billede af en søpapegøje var der. Inden frokost laver vi en kort rekognoscering i besøgsoplevelsescenteret og ved den nærmeste udsigt. Vi så papegøjer, men de var kikkertlangt væk – jeg lånte min kikkert til adskillige, som ikke kunne se dem med det blotte øje.

Tilbage til bilen, frokost og middagslur i varmen – og drømme om at nogle af de andre besøgende forsvandt. Og så veludhvilede ud i varmen og gå langs klinten i nogle timer – 4-5 km blev det til i mylderet, der ikke var blevet mindre. Men vi fik, hvad vi kom efter – både søpapegøjer og alke. Det ville dog være ønskeligt, at de var lidt tættere på – det var svære betingelser, og det bærer billederne præg af.

Musik med historie og sjæl

Klokken var blevet mange efter Moher og vi kørte små 10 km til den lille by Doolin, som vores guide beskrev som et lille mekka for folkemusik. Jeg fik lidt anbefalinger i en uldbutik, og vi indlogerede os på en campingplads 280 meter fra Fitz Pub, hvor spiste det lækreste måltid “pulled” lam og oplevede en fantastisk “session” med lokale musikere som hyggede, improviserede og skiftede lidt ud undervejs.

Det var en stor og meget stemningsfuld oplevelse. Der er lidt snydevideoer i billederne til deling.

Folkemusik er stort i Irland. I alle byer er der mange pubber og mange af dem har live musik hver aften. Hos Fitz er det året rundt. Vi snakker om at der må være vildt mange musikere i Irland. Vi regnede også på hvor mange pubber der skulle være i Stige, hvis man lavede lidt gennemsnitlig forholdsregning. 20-25 stykker med den størrelse Stige har…..