USA Nordøst

Mod vest.

19. August

Klik på billedet og se flere billeder. Click for pictures

Den 10. august kørte vi ind i USA i byen Port Huron i Michigan. Vi har erfaret fra tidligere, at man næsten altid bliver belønnet for at komme tidligt til grænsen. Dels fordi der ofte ikke er så travlt og dels fordi man ikke bliver fanget i aftensmaden, kommer for sent igennem til at finde nye overnatning osv. Og det tog også kun en halv times tid og det på trods af at vi skulle have stempler i passene og bilen skulle rodes igennem. Vi havde (som sædvanlig) glemt, at man ikke må have frugt og grønt med over grænser. I løbet af dagen opdagede vi, at det var væk.

Efter lidt indkøb i den lokale mall – herunder et simkort til AT&T, som dækker Mexico også – kørte vi mod Michigansøen, hvor en færge på 4 timer bringer en til Wisconsin. Vi sparer da enten en tur igennem Chicago eller en lang tur nord om Michigansøen. Vi havde regnet med at komme sent ind for at overnatte i havnen og tage afgangen næste morgen. Vi ankom 19.57, og blev mødt af spørgsmålet om vi ville med kl. 20.00. Vi havde ikke plads og vidste ikke om vi kunne komme med næste morgen (der så travlt ud), så vi slog til og blev parkeret som den sidste på alle yderste plads.

Fremmede folk i bilen – vi står på færgen!

Det var virkelig en interessant oplevelse. Personalet på færgen skulle køre bilerne på og af borde, kun fordi vi kom i sidste øjeblik, kørte vi selv ombord. Men så blev nøglen afleveret og fik den igen sammen med bilen på kajen i Manitowoc på den anden side. Grænseoverskridende at aflevere nøglerne. En anden virkelig sjov, men rigtig godt tænkt, detalje var, at en ung pige underholdt passagererne med bankospil for alle pengene. De slog vel et par timer ihjel med aktiviteten, og der var solid opbakning.

Afstandene er meget store i USA, det glemmer man let, når vi sidder og drømmer. Det er meget almindeligt at overnatte på truckstops og rastepladser, og det er næsten blevet alment at overnatte på parkeringspladsen ved Walmart (”Bilka USA”). Vi har gjort det nogle gange og hver gang har det været i selskab med 5-10 andre campere, der er på vej. På en græsrodsapp kan man slå op hvilke der tillader overnatning. Så det er sat lidt i system.

“Walmartcamping”

Mange af campingpladserne er dyre efter vores smag, så der er penge at spare. Og vi har ikke brug for ret meget mere end et varmt bad engang imellem – og så vand på bilen.

På en af disse campingpladser mødte vi et dansk flag. Det viste sig at være en dansk kvinde som var gift med en mand fra New Zealand og som boede i Milwaukee i Wisconsin. Som gæstfrie amerikanere gør bød de på morgenmad og hygge næste morgen og vi fik en god snak om vores rejse og livet som bosiddende i USA. Og så lærte vi om ”Boondocking” og ”Squat”. Ordene dækker over det, at man overnatter steder hvor det er gratis, tilladt og helst også skønt at være (Squat). Der findes flere apps med registreringer af muligheder og for os har det været en fantastisk åbenbaring at få dette redskab. Vi har ikke sovet på camping siden og ind i mellem er der virkelig skønne pladser samtidig med at det er en oplevelse at møde de andre campere ved Walmart.

Interesserede kan klikke på billedet og se flere billeder fra Old World. 

Resten af dagen efter gæstebudet på campingpladsen brugte vi på “Old World Wisconsin”.  Et frilandsmuseum, der viser hvordan nybyggerne, boede da de kom til Amerika. Det var delt op i 3 afdelinger- en skandinavisk, en tysk/polsk og en by. I alle husene blev vi mødt af en der sagde velkommen og som fortalte historien om lige præcis den familie, der havde bygget/boet i huset. Alle personer var klædt i tøj der passede til huset og standen. Ud over at fortælle/formidle havde alle også gang i en aktivitet – brodere, spinde, vaske, smede, lave havearbejde eller bage med originale opskrifter. Uden om alle huse var der haver der var dyrkede. Vi talte med en af gartnerne. De prøver virkelig at dyrke haverne, som nybyggerne gjorde dengang. I den danske have var der mange blomster fordi de har en beskrivelse om at pigerne i huset hver dag gik ud i haven og plukkede blomster. Mange steder var der mere end én formidler- og man kunne bare spørge og de svarede virkelig kompetent.

Helt ærligt så var vi lidt nervøse for om det var et tivoli, vi skulle besøge. Men vores skepsis kom til skamme – det var gennemført fra ende til anden og vi brugte fulde 6 timer og var vildt opløftede over besøget, der både var oplysende og en oplevelse.

Vi følger Mississippi floden

Vi kører meget og selvom vi nogle gange finder biveje, så er vi nødt til også at flytte os. Det er heller ikke altid, at det er spændende at køre på bivejene heller. Så er det at lydbøgerne kommer på. Vi har indtil nu læst biografier af både Rane Willerslev, der lige er blevet direktør for Nationalmuseet og genforskeren og storvildtsjægeren Eske Willerslev. Begge farverige personer, som har noget at byde ind med. Det er virkelig en fornøjelse at køre langt når tiden fyldes ud med meningsfyldt højtlæsning. For de to passagerer i vores bil betyder det også, at der skabes basis for noget at snakke om. Hvilket selvfølgelig giver mening i tosomheden.

De sidste par dage (15-17/8) er vi kommet længere vestpå til North Dakota og Montana. Landskabet ændres gradvist til store vidder og prærie og der er virkelig store landbrug. Det er meget forskelligt hvordan de enkelte stater ”gør sig lækre” overfor omrejsende som os. North Dakota er lykkedes at gøre en helt almindelig lang lige motorvej interessant ved at synliggøre det der nu engang er langs vejen og så samtidig sørge for gode overnatningsmuligheder til alle. Prikken over i-et kom på slutningen af gennemrejsen, da vi pludselig holder på en rasteplads og beskuer fænomenet ”Painted Canyon”. Det sker når man rejser på den måde vi gør, at man ikke altid ved hvad der kommer til en. Og nogle gange er det noget virkelig stort og fantastisk hvilket forhåbentlig fremgår af billederne fra Th. Roosevelt National Park.

Billederne i galleriet er indtryk fra denne del af turen.