Sygdom og sygesikring

Sygesikring
Når man kommer udenfor Europa gælder hverken det gule eller det blå sygesikringskort. Hvis man ikke vil betale selv, er det derfor nødvendigt at tegne en speciel sygeforsikring, som ofte er i sammenhæng med en rejseforsikring.

Man kan tegne denne gennem det forsikringsselskab man normalt har eller ved et af de specielle som Europæiske Rejseforsikring. Der er MEGET stor prisforskelle, så det betaler sig at spørge flere steder. Vi spurgte ved vores eget LB Forsikring samt

Europæiske

Bupa/IHI

På denne rejse var Europæiske den billigste.

Det er vores erfaring at det ikke generelt kan siges en er billigere end alle andre. Det forekommer at firmaer som Europæiske og IHI er billigere end de traditionelle når det er meget lange rejser.

Vær desuden opmærksom på karantæneperioden. Hvis man får behandling i denne periode er tænkeligt at dækningen bliver udsat tilsvarende efter afrejse. Mette rejser med en gammel skade i knæet og Jørgen har pacemaker.

Vi planlagde begge vores lægebesøg, så der var plads til at få evt. behandling afsluttet inden karantæneperioden.

Online lægehjælp
Det er en fordel at beholde sin adresse i Danmark mens man rejser. Da beholder man også sin læge. Vi har haft stor glæde af at kunne konsultere vores læge online, hvor vi med et billede og et spørgsmål er sluppet for at søge læge i et andet land.

Inden afrejse havde vi en dobbeltkonsultation hvor vi talte igennem hvilken medicin vi burde have med i rejseapoteket. Om man vil eller kan får receptpligtig medicin med er et temperamentsspørgsmål. Men den forudgående dialog i kombination med online konsultationen kan anbefales.

At rejse med pacemaker
For nogle år siden blev jeg (Jørgen) den lykkelige ejer af en pacemaker/defibrilator. Den holder hjerterytmen på mindst 50 og skulle det blive uregelmæssigt får jeg et lille stød, så jeg kommer det rigtige beat igen. Det er endnu aldrig sket.

Ofte der det faktisk nemmere at få autoriseret service på en pacemaker overalt i verden, end det er på en gammel folkevogn..

Til daglig er det ikke noget man tænker over, den ekstra tryghed i hverdagen giver blot en ekstra ro. Men det er jo også et stykke elektronik som både har batteri og datalager, der tømmes via mobilnettet med faste intervaller. Om natten tømmes den trådløst til en sender der står ved min seng.

Så langt så godt.

Når man så skal ud at rejse så lang tid, som vi skal, så tager man normalt senderen med. Min første tanke var, om den mon er udstyret med et simkort, der kan få forbindelse i hele verden. Der er dog også en anden problemstilling, og det er aflæsningstidspunktet om natten, der jo er forskudt, når man skifter tidszone. Og da vi flytter os og senderen til en anden tidszone, vil vi stort set altid være vågne og på landevejen og uden strøm (og mobildækning), når lageret tømmes. Kombinationen af manglende mobildækning og skiftende tidszoner er ikke lige til at løse.

Efter en god dialog med de dygtige specialister på Odense Universitets Hospital hvor risici, muligheder, fordele og ulemper er blevet vurderet, har vi en fællesskab fundet en løsning, hvor vi slipper linen og rejser uden fjernovervågningen.

Som en bil, skal en pacemaker også til service en gang imellem. Bl.a. for at få tjekket batteriet og sikre at det kan holde den efterfølgende periode og i mit tilfælde hele året, vi er væk. Under tjekket bliver indstillingen nogle gang ændret lidt. Her skal man sørge for at få sidste service mere en 2-3 måneder før afrejse, afhængig af ens sygeforsikring. En ændring af indstillingen er nemlig forsikringsmæssigt det samme som en lægelig behandling, som kan udsætte dækningen fra sygeforsikringen.

Der er mange pudsige ting man skal have styr på. Men grundlæggende er det for mig endnu ikke været noget problem at rejse med pacemaker. Det er nemmere at finde frem til autoriseret service af en pacemaker end det er af en gammel folkevogn som vores.