Rodeo time

Rodeo i Circle

17. August

Vi ankommer tidligt og finder hurtigt pladsen, hvor det skulle være. Rodeoet er først om aftenen, men et blik på omgivelserne fortæller os, at det nok er større end vi havde forventet. Vi finder ud af at det er en del af den professionelle rodeoserie, vi skal overvære. Spændende. Det er virkelig nyt land for os dette her. Vi ved, at der hjemme er mange meninger om det, og vi glæder os til at opleve det selv.

Rodeoet er i forbindelse med et lille dyrskue, hvor især 4H er aktive med et børnedyrskue. Derfor er der mange børn. Ret hurtigt efter ankomst starter et ”stick horse rodeo” (kæphesterodeo), hvor små cowboys og cowgirls mellem 2 og 6 dyster i ”støvlestafet”, ”kæphesteridning” og andre tilpassede konkurrencer. De er stolte. Megastolte. Både forældre og børn og man fornemmer at mange er ude at præsentere deres cowboy outfit første gang.

Efter et par pandekager med scrambled egg og pølser, sætter vi os til rette på tribunen. Mange er kommet tidligt, og der øverste pladser med ryglæn er allerede optaget. Andre har selv sæder med ryglæn med. Vi får fat i et program og kan se at der er en længere aften foran os. 10 discipliner skal vi igennem, så den varme sommerdag på prærien vil hurtigt blive en kold aften på prærien. Vi henter en trøje.

Så sidder vi der med vores bare ben, sandaler, sixpence og tørklæde på hovedet blandt seje cowboys og venter.

Så sidder vi der med vores bare ben, sandaler, sixpence og tørklæde på hovedet blandt seje mænd, kvinder og børn med cowboysstøvler, jeans, læderbælter med store spænder og cowboyhat. Snakken går. De er europæere. Se det store kamera. Vi er havnet i en kultur vi ikke kender. En kultur der betyder noget for dem og som de går op i i alle aldre.

Mens vi venter, ser vi at stjernerne ankommer i deres trucks på den anden side af arenaen, som vel er mellemting mellem en håndboldbane og en fodboldbane. Speakeren kommer på, de lokale veteraner hædres og nationalhymnen synges stående af et lokalt kor. Og så går det i gang.

Bareback Riding, Steer Wrestling, Saddle Bronc Riding, Tie Down Roping, Ladies Barel Race, Team Roping og Bull Riding oplever vi. Bag navnene gemmer sig forskellige discipliner, som enten går ud på fra hesteryg at indfange og tæmme kvæg eller forskellige former for ridning på vilde heste. Den sidste er ridning på tyr.

De fleste deltagere (hvis ikke alle) er kun med i en af disciplinerne. Det er professionelt og specialiseret og så snart de er færdige kan vi se, at mange af dem allerede er på vej videre til næste rodeo.

Det er imponerende er det at opleve deres færdigheder og ikke mindst samspillet mellem hesten og ryttere. Det kræver træning, dygtighed og mod. Det er en livsstil.

Som aftenen skrider frem krydres den af børn, der hjulpet af far, tager deres første tur på et får. En rodeoklovn guider os sammen med en veloplagt speaker igennem aftenen. Der fortælles tørre vittigheder om cowboys og beretninger om stjernernes bedrifter gennem sæsonen.

Showet slutter med Bull Riding. Med hjelm, vest og tandbeskytter slippes deltagerne løs på ryggen af en tyr, som er trænet til at smide rytteren af igen. De når ikke langt ud af buret, før de første ryger af og flygter i sikkerhed på kanten af indhegningen mens hjælperytterne i arenaen får slækket remmene på tyren og guidet den ud igen. Enkelte bliver siddende de 7 sekunder der skal til for at indhente max. point og omstigning til hjælperytternes hest. Det må være den farligste disciplin – sikkert derfor det er aftenens sidste indslag.

Aftenen slutter, rytterne rejser videre med de optjente dollars på kontoen, og sammen med den mange tilskuere sniger vi os over i bilen og gør klar til natten på P-pladsen. Vi er ikke helt sikre på, at vi må være der, så vi sætter os og nyder den sidste slat portvin mens pladsen tømmes og generatoren til lys slukkes.