New Zealand – nordøen

Begyndelsen til endnu en ende

6. april

Badning i varm flod. Klik og se flere billeder.

Meget symbolsk er efteråret på vej til New Zealand ligesom vore rejse lakker mod enden. De yndige grønne øer er så småt ved at gøre klar til den store farvesymfoni med gule, røde og orange farver. Vi glæder os til at opleve dette i de kommende måneder, som kommer til at byde på både varme og kulde, sol, regn og måske også sne på sydøen.

Vores rundrejse er startet på nordøen, hvor vi alene kørte til endnu en ”verdens ende” helt mod nord (Cape Reinga – topbilledet) og efterfølgende sammen med Marie, Ingelise (Jørgens søster) og Astrid til området syd for Auckland (Coromandel mod øst, Rotorua på midten og Taranaki mod vest.) Her er ubegribeligt smukt – ja nærmest yndigt – og indenfor meget korte afstande kan man opleve både uendelige kridhvide og sorte strande, varme kilder, geysere

Hot Water Beach

og kogende mudder og smukke vulkaner. De mest spektakulære oplevelser indtil nu har været badning i badekarsvarme floder og de hjemmegjorte ”hot pots” på Hot Water Beach, hvor vi i solnedgangen gravede huller i sandet og nød det varme vand fra undergrunden.

Det var en hård rejse fra Buenos Aires – 16 timer i fly i et stræk på tværs af mange tidzoner. Men dejligt var at gense Astrid og møde hendes bofællesskab. De er 5 der deler et rækkehus og meget belejligt var den ene på tur med sin kæreste, så vi kunne låne en god madras på gulvet i nogle dage mens vi restituerede og nød adgangen til en ovn, hjemmebagte boller og lammesteg. Vi oplever et velfungerende lille bofællesskab og glæder os over at de velvilligt deler deres faciliteter med os. Tak.

Jetlag og gensyn

Vi rejser low budget og det betyder at vores valg af køretøj på New Zealand er meget styret af økonomien. Vi vælger bevidst at tage chancer og går efter den billigste løsning. Med den risiko der nu er i det. Tiden vi er her er lige kort nok til at det kan betale sig at købe en bil, som det ellers er det mest almindelige for backpackere. Der er et kæmpe marked for køb og salg af campervans. Det afgørende er dog at vi rejser hjem på det sværeste tidspunkt for salg af bilen igen lige før vinteren.

Så vi har lejet en camper fra slutningen af 90-erne i den sidste del af vores rejse (Hiace). Da vi ændrede rejseplaner var den ikke ledig over påsken, så vi har søgt de muligheder der var tilgængelige. Den første camper (Sleepervan) vi havde, var supergodt indrettet trods den smalle madras på 104 cm. Men da vi røg ind i den første store regnskylle vågnede vi næste morgen på en våd svamp. Den ene siderude var defekt. Heldigvis var vi i Auckland og udlejningsfirmaet tilbød at opgradere til en luksus udgave til samme pris (Deluxe Sleepervan). Den kører supergodt, men i forhold til madlavning og beboelse er den indrettet nærmest tåbeligt efter vores smag.

På tur

Det tager tid og kræfter at skifte bil, og vi glæder os til den endelig løsning fredag og håber at den er i orden. Godt at der er tid til en kort weekendtur med Astrid for at teste den af inden at vi kører til sydøen i 4-6 uger.

Det er meget kontrastfyldt at rejse i New Zealand i forhold til Sydamerika. Mange ting er nemmere og mere velfungerende. Vi nyder at kunne forstå og tale med folk i sætninger overalt og dejligt at der igen er lås på toiletterne. Mette blev dog utilsigtet låst inde på et toilet, og Jørgen nåede at tale med de tililende lokal om den ekstra fisketur situationen muliggjorde, inden vi fik listet en batteriskruemaskine ind under døren, så Mette kunne afmontere låsen og komme ud igen. For lidt og for meget!!

Kulturformidling.

Den største kontrast er dog landets historie. New Zealand er et næsten nyt land. Stort set samtidig med at vores familielandsted på Nordfyn blev bygget i 1827 startede den europæiske indvandring til øerne. Her mødte de Maorierne – et naturfolk, som var ankom ca. 800 år tidligere (i vores middelalder) over vandet i kanoer fra Polynesien. Som i Sydamerika er det tydeligt, at europæerne med englænderne i spidsen har sat sit præg på landet. Men i modsætning til i Sydamerika får vi indtryk af, at der gøres betydeligt mere for at respektere fortiden på trods af de stridigheder der selvfølgelig har været.

Maoriernes sprog er stærkt repræsenteret og kulturen lever. Kombinationen af åbenhed og den korte historie giver indtryk af ægthed og detailrigdom i overleveringen, som vi ikke har oplevet mange steder. Det gør indtryk – også selvom de er dygtige forretningsfolk, der skaber gode indtægter på masseturismen.

Og det er en anden kontrast. Her er voldsomt mange turister og en kæmpe udlejningsindustri af autocampere og campervans. Men i modsætning til Sydamerika er det sat i system med mange toiletter og campingspladser og ikke ret mange ”små hvide flag i grøftekanten”. Det er utroligt nemt og sikkert at rejse her – også selvom vi fornemmer at ting bliver stjålet, hvis man ikke passer på dem. Der er også fattige i New Zealand.

Rensning af fodtøj ved skoven.

Naturen i New Zealand er noget særligt. Indtil mennesker indførte pattedyr var der kun fugle på øerne. Og der er stadig mange dyr og planter, der kun findes her. Risikoen ved turismen er at de mange påvirkninger udefra vil nedbryde det unikke. Men også på dette område oplever vi, at der tages hånd om det så godt som det nu er muligt. Frugt, grøntsager ja selv jord under vandrestøvlerne ryger i kontrollen ved indrejse. Og for første gange nogensinde har vi oplevet at skulle rense fodtøj inden vi kunne gå ind i en skov.

En af de sidste dage i Buenos Aires købte vi nogle skønne små æsker i tørret appelsinskal. Vi valgte at deklarere dem i tolden i troen på at de ikke var ”farlige”. Øv – de røg og vi må nøjes med billederne og ideen til selv at gøre det efter hjemme.

Skønne æsker i tørret appelsinskal

Den ekstra plads i bagagen kan vi bruge til nyt guld – genbrugsguld. Astrid havde varslet det – i hver eneste landsby er der en til flere genbrugsbutikker – ”opportunity shops” som de hedder her. Flere skønne kjoler og en våddragt til Jørgen er det allerede blevet til.

Godt vi ankom med hver 15 kg bagage og mulighed for 30 kg hver på rejsen hjem.