Mettes Hanoi
Hanoi er er en blanding af gamle mere eller mindre forfaldne franske huse og nye højhuse, der ofte er af så dårlig kvalitet, at de ofte bliver revet ned inden for få år. Hvis der står et træ i vejen for byggeriet, bygger de uden om træet- det får lov til at stå. Hanoi er en grøn by og der gøres en indsats for at det skal forblive sådan. Det er en god idé, det afhjælper den voldsomme forurening. Mange bruger mundbind på grund af det.
Søndag formiddag, familier sidder ved de lave borde foran de små gadekøkkener og spiser pho gà eller pho bo (Kylling eller oksekødssuppe). I hverdagene er det alle slags arbejdere der spiser der- forretningsfolk, gadesælgere, håndværkere og os- som de eneste hvide.
Vietnamesere har to sportsgrene de fleste dyrker- fejning med kost og posering til fotografering.
Hver morgen høres et orkester af forskellige koste svirpe hen over fortovene, og mange gange i løbet af dagen foretages samme gymnastiske øvelse.
På alle smukke steder både her i Hanoi og ude på landet stiller folk sig op til fotografering i dagligtøj eller klædt på til fotografering. Jeg har sågar læst i en biografi at vietnamesere der bor i udlandet tager tilbage til Vietnam i efteråret for at iføre sig Ao Dai (Vietnamesisk silkekjole og bukser), Non La (Vietnamesisk konisk hat), en buket blomster i hånden og så posering til den store guldmedalje. Brudepar tager det tøj de skal giftes i på en måned før, bruger en hel dag på fotografering, så er billederne klar til brylluppet.
Vietnameserne bor små. Livet leves på gaden. De fleste bor flere generationer sammen, enten i små lejlighed eller i det butikslokale de om dagen sælger fra. Det giver mig mulighed for at fotografere nogle af de mange skønne kvinder. Små juveler jeg fanger på min vej.
Tak for at du læste med, det bliver den sidste opdatering i denne omgang. Vi rejser til Danmark i næste uge.
Vi glæder os til at være sammen med familie og venner, til rent drikkevand og godt toiletpapir.