Markedsdage i Lao Cai
Traditionelt hus i Bac Ha
Lao Cai
Fredag morgen ringede Jørgens telefon. Vores bagage var pakket og vi var på vej ned på gaden. Vi havde bestilt endnu en tur ved Ethnic Travel, denne gang uden guide, men med chauffør. Det var chaufførens kone der ringede o og spurgte, om hun og deres to børn måtte komme med i bilen til Lao Cai (En provins i det nordvestlige Vietnam, det støder op til grænsen til Kina) ? Hun er tidligere guide ved Ethnic Travel- og på denne tur blev hun en slags guide for os. Deres to piger var virkelig søde.
Vores 1. homestay var et utrolig roligt homestay i udkanten af Bac Ha. Ejeren var en passioneret mand. Han både tegnede huse og lavede videofilm om de forskellige minoriteter i området. En del af hans eget hus var bygget som de traditionelle huse i området med træstolper og lerklinede vægge.
H´mong kvinde med styrthjelm
Bac Ha
På gåturen i Bac Ha hilste alle børnene på os- og der var mange. Selv om de traditionelle huse er på vej ud til fordel for beton- og mursten, var der nogle tilbage. I dette hjørne af Vietnam bruger de heste, normalt bruger de kun vandbøfler. Vi rundede markedspladsen, her så vi et fint lille optrin. Der kommer en ung h´mongmand og kvinde kørende på deres scooter. Hun fiskede nogle urter svøbt i en avisside op af den åbne plasticrygsæk, hun har på ryggen. Lynhurtigt kommer en markedssælgerske på benene. Hun vil rigtig gerne købe det, hmong kvinden kommer med. De snakker lidt. H´mongkvinden binder urterne til bundter med noget garn markedskvinden har. H´mongkvinden får nogle penge og går smilende. Markedssælgersken binder smilende de bundter om, som hmongkvinden lige har bundet.
En dygtig sælger
Can Cau markedet
Can Cau markedet lørdag morgen. Det lå i smukke omgivelser med bjerge og terrasser i baggrunden. Skyerne hang som en svævende guirlander. Der var en del, måske 10 hvide turister med store fotografiapparater, de skød løs til højre og venstre uden at spørge.
En skøn, charmerende, ældre h´mongkvinde kontaktede mig 4-5 gange, om jeg ikke ville købe et net. Hun kunne tallene + lidt mere på engelsk. Lige inden vi skulle ind i bilen, var hun der igen. Jeg overgav mig, hun var så dygtig til at sælge.
Ung H´Mong kvinde i sit hjem
Hjemme i h´mong hus
En stille ung kvinde med et barn på armen viser sig på gårdspladsen der er fyldt med blommetræer. Hun er 17-18 år og blev gift da hun var 16. Nu bor hun hos sin svigerfamilie og har et barn på 15. måneder. Hun havde ikke noget valg, de var 9 børn hjemme og forældrene havde ikke råd til at have hende boende hjemme mere.
Vi bliver inviteret indenfor. Ud over hende og barnet er der en håndfuld yngre børn og svigerfaren hjemme. De andre voksne og større børn er i marken. Han er ved at lave majsbrændevin på et stort halvlukket ildsted. Det skal sælges på markedet i Bac Ha i morgen. Vi smager på den varme nybrændte brændevin. Den er stærkt, men smager ikke dårligt. Jørgen vil gerne købe en flaske 1,5 l. Det er fra en tidligere brænding, derfor skal det smages, for at sikre at vi synes den er god. Han fortæller, at han har noget andet majsbrændevin, der har trukket med blommer i to år. Det smager dejligt. Godt at vi en har chauffør til at køre os. Jørgen køber 1,5 liter med blommesmag. Han får det i to gamle sodavandsflasker, der er skyllet i lidt brændevin først.
Majsbrændevin
Vi går over i laden. Loftet er fyldt med majs der hænger og ligger til tørre og ris både i sække og i kæmpe-kæmpestore flettede kurve. På gulvet ulmer en bunke skallerne fra de tærskede ris. Det skal blandes med lorten fra vandbøflerne, inden det skal tilbage på marken som gødning. Bygningen indeholder også en buskrydder, en tohjulstraktor og flere skabe.
På midten af gårdspladsen er der en lille forhøjning med tag over. Her er der en stenkværn til majs, en vippeanordning til at få skallerne af ris + en stor smuk skive træ der fungerer som bord. Ret smart i et land hvor det ofte regner heftigt. På hele gårdspladsen løber høns, kyllinger og grislinger rundt- men der er ikke ulækkert.
Både lade og hovedhus er lavet traditionelt med træstolper og lerklining. I en bygning lidt væk er der, det jeg formoder er, et toilet og bad. Der er en vandtank på taget.
Ved udgangen af grunden stå 2 fugleskræmsler klædt i traditionelt h´mong tøj. Jeg græder lidt indvendigt. Det gad jeg godt eje.
Rishøst
Vandfald og høst
Jørgen har fundet et vandfald lidt uden for de veje, der normalt kører biler på. Til sidst må vi stå ud af bilen og gå, da den betonveje vi kører på er gået helt i stykker pga. regnen.
Vi går igennem det smukkeste og fredeligste høstlandskab. En familie er i gang med at høste risen med sejl, binde den i neg eller samle negene sammen. Klisterrisens neg, som er høstet, står som dansende piger på markerne. Det ligner en fest. Hønsene og vandbøflerne har en fest, de får lov til at gå i de nyhøstede marker. Temperaturen er skøn her 1000 moh. Vi kommer igennem en bambusskov, vandfaldet bruser i det fjerne. Tak Jørgen for at finde dette skønne sted. På tilbagevejen fanger jeg en flot sort sommerfugl med linsen.
Aftensmad
Aftensmad
Overalt får vi forskellige – de fleste gange – lækre småretter både til frokost og aftensmad. Her får vi ud over kogte ris, bønner tilberedt med hvidløg, stegte forårsruller med vegetarfyld, græskarsuppe med kyllingeblodkage, kogt kylling med svampe, glasnudler (Der er rødderne fra en plante, jeg tror vi har som potteplante i Danmark), forskellige slags svampe, fiskesovs og salat + krydderurter til at pakke forårsrullerne ind i. Dertil en slags majsbrændevin trukket med frugter. Bananer til dessert.
Jeg er en lykkelig kvinde, vi mødte en lille gammel kone klædt i traditionelt gammeldags tøj. Håndbroderier på både skjorte, nederdel og forklæder.
Smuk kvinde
Bac Ha markedet
Jeg er en lykkelig kvinde, vi mødte en lille gammel kone klædt i traditionelt gammeldags tøj. Håndbroderier på både skjorte, nederdel og forklæder. Batik, bånd og blomstret stof. Det er en stor ære. Jeg havde lyst til at tage hende med hjem, eller tage hjem til hende. Hun talte som så mange andre fra h´mongfolket ikke vietnamesisk, kun h´mongsk.
Bac Ha markedet er det største i bjergene i Nordvietnam, det åbner tidligt, vi var der kl. 6 der var det allerede godt i gang. De lokale kommer for at sælge og købe, men også for at snakke og hygge sig. Måske mødes de unge kvinder med deres mødre, jeg så hvert fald mange “ældre” kvinder dikke med de små børn. I hele Vietnam flytter unge kvinder ofte ind til svigerfamilien.
Efter en kort runde skulle vi have noget morgenmad. Vi fik en slags dampet “kage” bestående af klisterris med noget svin inde i midten pakket ind i bananblade, halvbagt sødkartoffel, friturestegt kage og pho ga (Hønsekødssuppe med båndnudler). De to sidste ting var de bedste.
Marked
På markedet var der et ret stort område med turisttilnærmede og traditionelle tekstiler. Et endnu større område for moderne traditionelle syntetiske tekstiller/tøj. Et område for almindeligt vestligt tøj. Og så selvfølgelig områder med kød, grøntsager, frugt. Knive, landbrugsredskaber, nåle, kunstgarn i skrigende farver og stof til broderi kan også købes. Høns, ænder, geder, hunde, katte, heste og vandbøfler. Levende græshopper og akvariefisk i vand flasker. Frisk og tørret bambusskud, tofu i store stykker, ingefær i alle afskygninger- frisk, tørret, og deres blomster. Mange slags tilberedt mad både til at tage med hjem og til at spise på markedet fx. Farvet klisterris, og kogte indvolde. Og så var der virkelig mange ting jeg ikke ved hvad er, eller hvad det skal bruges til, eller hvordan det skal tilberedes. Nede i galleriet kan du se et lille udsnit af det, der kan spises.
