Letland i transit
12. juli til 13. juli
Letland blev nærmest transit. Afstandende er små her – der er kun nogle få hundrede kilometre gennem Letland til Estland. Vi er bevidste om, at vi ikke bryder os så meget som de store byer, og da vi nærmer os indfaldsvejene til Riga, bliver vi bekræftet i dette. Vi besøger dog Riga Open Air museum, der ligger i udkanten af byen.
I et stort skovområde går vi 7 km i 5 timer fra hus til hus og oplever 3 forskellige folk som bønder og fiskere, byggestile og traditioner. Alene i Letland. Indflydelsen fra Rusland er der. Vi ser en meget gammel Lutheransk trækirke, hvor vi genkender det hele. Den er bygget af svenskerne under reformationen. Da Zaren og russerne kommer til, er det den ortodokse kirke, der tager over. Der er en tid før Rusland, med Rusland frem til 1. verdenskrig, alene til 2. verdenskrig og med Sovjetunionen frem til frigørelsen i 90-erne.
En ung kvinde holder med stor passion liv i en lille café i midten af skoven i en gammel hytte, hvor hun ved siden almindelige snacks og cafe latte tilbyder lettiske specialiteter, som hun selv tilbereder fra bunden hver eneste dag. Vi tilrettelægger vores besøg, så vi kan komme tilbage og spise aftensmad inden vi kører videre. Kold rødbedesuppe og brunkål m/ blomme (svedsker) og pølse – det smagte virkelig godt.
Klokken er henad 18.00 inden vi kører videre. Vi finder en plet i skoven ned til en flod i en nærliggende nationalpark. Det er fredag og der er andre på pladsen og i området – og noget af aktiviteten gør os ikke helt trygge. Det er ikke altid rart at overnatte, når der er for meget alkohol i omløb, slet ikke når man ikke taler sproget. Men der er også andre og der kommer flere til, så vi vælger at blive på den skønne grønne plet.
En lille estisk familie med 2 små børn slår et telt op ved siden af os. De kommer sidst og har svært ved at finde en god plads. Vi falder i snak med dem. Det viser sig, at det er helt almindeligt at campere på denne måde i alle 3 lande her. Mange steder er der sheltere og bålpladser, og hvis man kan komme dertil i bil, er det tilladt at fricampe. I Estland er det en endda sat mere i system, idet den nationale skovforvalter RMK har etableret vandrestier, sheltere og teltpladser overalt i Estland, som man frit kan benytte. Med denne viden bliver alle vores bekymringer omkring overnatning i det fri gjort til skamme.
Fricamping er ikke en udfordring man nogle gange skal snyde sig til her. Det er er en mulighed, som alle benytter sig af. Her er meget få camping forbudt skilte, nogle steder er det en fordel at bilen ikke er for stor og måske også lidt terrængående, men det står ofte beskrevet i den app Park4Night vi støtter os til, når vi leder efter overnatning.
Vi taler også om forskelle mellem Estland og Letland. Med ordene “Det er jo Letland” forstår vi, at i Esternes forståelse har de ikke lige så meget styr på tingene i Letland som i Estland. Et indtryk, som vi efter den korte tid i begge lande kan bekræfte. Der er en forskel – Estland er ligesom i et højere gear, mere ordentligt og på mange måder fuldstændig som andre steder i Skandinavien.
Med den nyerhvernede viden tager vi asked med den estiske familie, og gør klar til ø hop, ø kultur og ø natur i den efterfølgende uge. Med ro i sindet overnatter vi udelukkende på de bedste pladser, ofte alene og altid med vand i forruden.
For os der elsker det frie liv i naturen er det er en drøm at være på tur her.