Helgener på vejen
– med trang til papvin og cigaretter
Langs med vejen hænger små røde postkasser eller fuglehuse – eller det tror vi i hvert fald, indtil vi gør holdt til en kop formiddagskaffe og opdager, at der gemmer sig cigaretter, sandaler, tomme vandflasker og andet krimskrams inden i et lille rødt træskur i miniaturestørrelse, som ikke er er større end en skotøjsæske. Der gemmer sig også en ‘legetøjsfigur’ af en gaucho foran et rødt kors inde i den. Mærkeligt fuglehus. Men det er det selvfølgeligt ikke. Det er ikke et fuglehus, eller en postkasse men et helgenskrin for Gauchito Antonio Gil – en af de lokale helgener i Argentina.
Langs med vejen hænger der små mystiske røde fuglehuse fyldt med skrammel
Det lille røde helgenskrin for Gauchito Gil
Og da vi først har set det første skrin, så er de lige pludseligt over det hele. De er kendetegnet ved, at der er et lille rødt skur (enten hængt op i et træ eller på jorden), røde flagrende stofstrimler, og hvad der ligner en stor skraldebunke rundt omkring. Men tag ikke fejl, det er det ikke…
Gauchito Antonio Gil er en lokal katolsk skytshelgen, som bestemt ikke er anerkendt af den katolske kirke. Man ofrer tilsyneladende cigaretter, vand, vin (gerne pap) til ham, som en bøn om en god fremtid eller en god rejse eller en af de 500 andre ting, som Gauchito Gil kan hjælpe med. Ja, der er faktisk ikke det, som han ikke lige kan hjælpe lidt til med, når det kommer til en god fremtid. Ofrene bliver enten placeret inde i skrinet, eller omkring den – og det ligner helt ærligt lidt en organiseret skraldeplads.
Gauchito Gil bemærk, det karakteristiske røde tørklæde, det røde kors og bolaen (et kastevåben), han har i hånden
Gauchito Gil er en argentisk gaucho (lidt Robin Hood-agtig), som efter en påstået affære med en fin frue måtte flygte fra sin hjemegn. Han blev en nationalhelt efter at have kæmpet i flere krige. Men da han vendte hjem, blev han anholdt af den lokale landbetjent for misæren med den fine frue. Legenden siger, at da betjenten skal til at henrette vores helt, siger han “I dag vil du få et brev med min benådning, og hvis du beder mig om det, vil jeg helbrede din søn, som er uforklarligt syg”. Betjenten trækker på skuldrene og skyder ham alligvel, og kort tid efter får han et brev med Gils benådning, og budet siger samtidig, at betjentens søn er syg og døende. Betjenten beder til Gil og sønnen bliver kureret. Derefter spreder betjenten historien om miraklet, og Gauchito Gil er blevet tilbedt siden. Han bliver ofte fremstillet foran et rød kors, men der er øjensynligt ingen sammenhæng mellem korset og ham (måske bortset fra, at det er gavnligt med et kors, hvis man skal helgenskåres), og i følge et officielt studie, er der heller ikke rigtigt nogen, som kan redegøre for, hvordan han relaterer sig til Jesus og den øvrige katolske tro – altså udover miraklet.
Måden man tilbeder helgener på minder mistænkeligt om, hvordan indianerne i Nordamerika tilbeder naturens ånder
Måden man tilbeder Gauchito Gil på minder mistænkeligt om, hvordan indianerne i Nordamerika tilbeder naturens ånder, hvor de også binder flagrende bånd i vinden og ofrer cigaretter og vin til naturens ånder på hellige steder. Og den katolske kirke har da heller ikke været for begejstrede i at imødekomme argentinernes bestræbelser på at få ham helgenkåret.
Difunta Correa med det diende barn
Gauchito Gil er klart den største af de lokale helgener, og der er hundredevis af skrin til ham langs vejene. Men der er også andre. De er tilsyneladende farvekodede, og vi støder også på Difunta Correa med det diende barn. Hun har et hvidt skrin uden stofstrimler. Vi tror først, at Difunta Correa er jomfru Maria med Jesusbarnet, fordi hun ligner lidt, og det på en eller anden måde ville give mening – men de almindelige katolske helgener er helt fraværende. Og det kan man jo godt spekulere over. Men Difunta Correa er en kvinde, som døde i ørkenen og fortsatte med at kunne give mælk til sit barn, selv efter hendes død. Hun bliver især tilbedt af rejsende og kvægdrivere. Difunta Correa kan særligt lide at få ofret vand (for at slukke hendes uendelige tørst).
Bøn til Gauchito Gil – måske om en god fremtid
På billederne kan man se de forskellige skrin. Læg mærke til, hvor fint dekoreret de er, og at folk har skrevet skilte, hvor der står tak til Gauchito Gil og Difunta Correa. Vi mødte også en familie, som var kørt ind til siden for at bede til både Gauchito Gil og Difunta Correa. Det foregik ved, at familien samlede sig foran skrinet, faderen åbnede en flaske vin, drak lidt af den, og stillede resten til Gauchito Gil. Vi så desværre ikke, hvad der skete hos Difunta Correa, men det var noget lignende.
