Grønt er godt for øjnene – og sjælen..
Hamborg – Dunkirk – Dover – Holyhead – Dublin. Efter 3 overnatninger, 2 færger og 12 timer i lydbogen ankommer vi lørdag 3/7 ved middagstid til Dublin. Vi skifter til venstre side og køre direkte mod Wicklow bjergene syd for Dublin. Vi sigter mod det gamle Glendough kloster, som vores guide siger er en top seværdighed.
Vejret er med os, og her er bare ufatteligt skønt og dejligt. Men det er lørdag, og vi havde også læst at Wicklow bjergene var Dublinerne foretrukne udflugtsmål i weekenderne. Det viste sig at være rigtigt. Trods store parkeringspladser mødte vi “FULL” overalt og måtte opgive besøget til fordel for en mindre dal lidt væk, hvor vi gik en tur og fik strukket benene. Sammen med alle de andre…
Vi vælger at køre videre og finde et sted i skoven for natten, hvor vi var alene – sammen med en enkelt irsk camper.
Det har vist sig at det er nemt at fricampe i Irland. Vi har endnu ikke benyttet camping og alle steder vi har holdt har været med stor udsigt, blåt hav og ja – blå himmel. Vi er snydeheldige med vejret – billederne taler for sig selv.
Irland minder meget om Danmark. Og alligevel ikke. De kommer af noget andet, det er ikke Odin og Thor, men en anden mytologi. Her er virkelig mange hellige stencirkler, gravpladser, små ringborge og klostre med høje skorstenslignende tårne.
For at få indsigt lytter vi til lydbøger. Historiske romaner plejer at være gode. Vi startede med Ulysses, men fandt hurtigt bedre flow i romanen Dublin af Edward Rutherford.
Helt kort: I sten- og bronzealder levede irerne som jægere og farmere som vi kender det. Det er i denne periode vi finder de hellige stencirkler, som næsten alle er placeret i en akse, så solen ved middøgn 21 december præcist skærer sig igennem ringen. Som det kendes fra Stonehenge i England – her er det bare ved midsommer. Sjovt med denne forskel.
En anden ting vi hæfter os ved er at de ikke benytter runer men et alfabet af streger til skrift på sten og pinde. Det forekommer meget enklere end runer og måske har de været nemmere at arbejde med.
I år 4-500 er der et opdelt folk i forskellige stammer med høvdinge, konger og overkonge. Druider er de lærte, som har meget indflydelse fordi de holder kontakten til de højere magter. Det er i denne periode de rige bønder begynder at etablere sig i små runde stenfæstninger, for at beskytte sig mod røvere.
Kristendommen kommer med de katolske munke, som bygger klostre fra år 500. Klostrene findes som stenruiner overalt, og flere har 33 meter høje, runde tårne med en omkreds i bunden på præcis det halve. De blev anvendt som klokketårne, udsigtstårn og gemmested for værdier og mennesker i usikre tider. Tårnene er meget særlig for Irland og vi fascineres af dem.
Munkene missionerer og omvender befolkninger til kristne katoliker. Det går ikke af sig selv, der opstår mange konflikter da katolikkerne også får meget magt.
Vikingerne ankommer fra år 700. De plyndrer alt men efterhånden bosætter mange sig og familier blandes. Det lyse hår kommer ind i denne periode. I de kilder vi læser fremgår det at de norske vikinger er “the good guys” og de danske “the bad guys”. Hmm.
Vikingernes efterkommere i nordfrankrig – normannerne – søger herefter mod Irland. Vi tænker Asterix og cider, som også er en tradition her.
Romerne kommer aldrig til Irland, men efter romerigets fald begynder englænderne også at søge mod Irland. I 15-1600 tallet opstår der konflikt mellem Henrik II og paven i Rom, som forbyder ham at have mere end en kone. Som straf tager kongen land fra irske katolikker og giver det til englændere. Dette er jo ikke uproblematisk, og der opstår konflikter omkring dette, som varer ved helt op i starten af det 20 århundrede.
Vi forstår det som den historiske forklaring på de stridigheder i nordirland vi kommer til at kigge ind i senere på turen.
For os giver det mening at finde meningen i alt det vi ser og oplever. I skrivende stund sidder vi på en klint og kigger på det “Unescoberømte” kloster Skellig Michael ude mod vest. Desværre for os er der langt ud, havet er stort, bådene små og med den manglende søstyrke i baghovedet, vælger vi ikke at tage derud. Men vi besøger udstillingen og finder denne planche: 9 klostre fra Irland til Mellemøsten er placeret præcist på en linje. Bygget på en tid, hvor kommunikationen nærmeste var ikke eksisterende. Er det tilfældigt eller er der en mening? Vi finder det mystisk og fascinerende.
Vi er i gang. På vej Irland rundt med uret. Kun høj solskin og lidt morgen tåge indtil nu. Vi kniber os i armen – det her er ren nydelse, som vi forsøger at dele i billederne.