Californien og Yosemite
Det ryger i Californien
11. september
Efter 3 dages kørsel fra Yellowstone ankommer vi til Yosemite National Parks øst side ca. midt på dagen tredje dag. Det var en lang og meget varm tur, som kulminerede med et nærmest totalt sceneskift ved grænsen til Californien.
Yellowstone er grundlæggende en kæmpestor vulkan og hele området gennem Idaho og Nevada ned til Californien og Yosemite i Sierra Nevada bjergene er tør og øde lavagrund, der kun ved intensiv vanding kan benyttes til landbrug. Højden mellem 1500 og 2000 m og når man kombinerer det med en skyfri sol (afbrudt af røg fra skovbrande) og 35-40 grader, så oplever man en stikkende og glohed varme. Vi drikker MEGET vand og glæder os over at den meget køretid giver køleskabet en chance for at blive koldt.
Den gamle dame (bilen) har det også varmt. Men hun er i topform i øjeblikket, og vi støtter kølingen ved at åbne varmeapparatet med fuldt blæs og undgår overophedning. Vinduerne er åbne hele vejen, det er eneste aircondition. En aften kapitulerer vi, entrerer Dominos Pizza og opnår både nedkøling af os selv samtidig med at vi ikke varmer bilen yderligere op til natten ved at bruge gassen til madlavning.
Cirka halvvejs passerer vi Twin Falls og en meget smuk Canyon, som har nok højde til at der kan springes ud med faldskærm (basejump) fra midten af broen. I modsætning til mange andre steder er det vist lovligt her, og en skole med 20-30 eventyrlystne, der endnu ikke har fået børn og bekymringen for at skulle tænke længere end næste spring, giver os mulighed for i nogle timer at opleve deres passion på tæt hold.
Vi kører ind i Yosemite fra øst via det høje Tioga Pass, som vi kommer op til af en lang og skrap stigning fra knudepunktet Lee Vining. En tilfældighed i vores rutevalg betyder, at vi ankommer via små veje gennem et fantastisk landskab, der gradvist slipper ørkenen og bliver mere og mere frodigt for til sidst at ende med en storslået udsigt til sneklædte bjerge i Yosemite.
Yosemite regnes af mange for en af de smukkeste parker i USA. Vi har jo ikke set dem alle, men det er en meget billedskøn park. Især Yosemite Valley, der blandt andet rummer den smukke Half Dome, som mange måske kender fra deres MAC computer samt den stejle El Capitain, der er en af de udfordringer klippeklatrere drømmer og ser film om.
Desværre er der mange skovbrande i øjeblikket, og derfor er der på det meste af vores gennemrejse ikke mulighed for de storslåede udsigter og fede billeder. Til gengæld ankommer vi fra øst langt oppe, hvor der er mindre røg, og vi både overnatter og går nogle gode ture i dette område (”hiker” som også en aftentur i solnedgangen hedder her). Vi oplever de billedskønne enge i Toulumne og de imponerende flere tusinde år gamle træer på den gamle Old Big Oak Flat Road, som er den mere end 100 år gamle og første officielle vej til parken. Brandene er naturlige og hovedsageligt opstået ved lynnedslag. Tyk bark beskytter de gamle træer mod ilden, og derfor overlever de brandene igen og igen.
Som i Yellowstone er der også bjørne i Yosemite. På campingpladserne er der til hver eneste plads kraftige stålskabe til opbevaring af mad, sæbe, tandpasta og andet, der kan tiltrække opmærksomhed. Selv opvaskevandet og den lille streg i det fri skal afleveres aflukket. Det er grænseoverskridende at skulle ud i mørket om natten, hvis man ikke kan holde sig til det er lyst:-)
På en række punkter håndterer Yellowstone og Yosemite udfordringen med bjørne ens. Men på et punkt er der en tankevækkende forskel. I Yellowstone opfordres alle til at gå med peberspray (som købes/udlejes i parken) Dem ser vi ikke i Yosemite. Til gengæld er der bødestraf på 5000$, hvis man er så heldig at få besøg af en bjørn, og man ikke har fulgt anvisningerne. Vi tænker over om denne forskel er båret af en mere forebyggende mentalitet i det sydvestlige USA fremfor den lidt barskere overlevelsesmentalitet nord på. Vi ved det ikke, det kan også skyldes at den farligere grizzlybjørn findes i Yellowstone.
Vi er ved at gøre os både mentalt og praktisk klar til indrejsen i Mexico. Bilen skal have et grundigt serviceeftersyn, og vi søger mod kysten nord for Los Angeles, hvor der er god adgang til både værksteder og reservedele til vores gamle bil. Det er så heldigt at det passer med et smut omkring den skønne kystvej Highway 1 fra Monterey til Los Angeles.
Da vi ankommer til Monterey viser det sig at vejen er lukket på midten pga. et jordskred i vinter. Der er ikke veje væk fra kysten, så vi kører først til midten fra nord og dagen efter fra syd. Naturen byder endnu engang velkommen med fantastiske oplevelser. Vi ser søløver, havodder, pelikaner, søelefanter, pukkelhvaler og delfiner. Hos søelefanterne er hannerne ved at gøre klar til næste parring. De kæmper og viser kræfter for hinanden meget tæt på land. Længere ude får pukkelhvaler og delfiner vandet til at koge af aktivitet med en stor flok fugle over sig, der prøver at få en bid af kagen. Vi har endnu engang glæde af vores kikkerter, og som billederne afslører er de 200 mm zoom på kameraet lige i underkanten til at dele oplevelsen. Vi vælger at gøre det alligevel.
En dejlig afslutning på USA og klargøring til Mexico.
Highway 1 er et af de steder man kommer tilbage til. Vi så søelefanterne for 10 år siden i en lille gruppe. I dag er der flere grupperinger på kysten og endnu mere at opleve. Og heldigvis virker det som om at amerikanerne er gode til at finde balancen mellem beskyttelse og formidling. Mange steder gør frivillige guides (typisk ældre) et stort arbejde for at fortælle så alle får lidt mere ud af oplevelsen. Samtidig er deres tilstedeværelse med til at sikre ro og orden på den rigtige side af hegnet.
Klargøring til den videre rejse er mere end mekanisk. Mentalt skal vi selv over “bumpet” til mere usikre landre med flere fattige og mere kriminalitet. Og med et sprog vi ikke forstår. Vi gør os klar ved at sætte os på skolebænken i en uges tid og lære lidt spansk, mens vi tager en ny kultur ind. Samtidig kommer der lidt flere låse på bilen og vi får lidt mere omtanke omkring placeringen af de ting vi ikke vil undvære. Efter et par måneder i USA og Canada kan man godt blive lidt tilbagelænet. Ekstra omhyggelighed vil sikre at vi kan fortsætte med samme tryghed.