Afsted til Litauen.

Link til billeder

Det er altid lidt en kamp at falde på plads i en ny bil. Vi fik den bare nogle dage før afrejse. Mindre end 24 timer før afgang finder vi ud af, at der mangler en ventil til gassen, som man kun kan få i Ribe. Jeg var på pletten og fik den et kvarter før lukketid. 

Alt kom ind i bilen. Heldigvis havde vi først færge fra Karlshamn til Klaipeda i Litauen tirsdag, så der var 3 overnatninger til at få lært bilen at kende. Hvor skulle tingene bo? Vi nyder friheden i de svenske skove med fricamping alene – og nogle gange med tyskerne, der i sjælden grad har fået øjnene op for denne lyst. Appen Park4night er vores – og alle de andres – bedste ven. Heldigvis er der så mange brugere og pladser nu, at det ofte er nemt at finde flere alternativer både med og uden betaling. 

Undervejs læser vi og hører lydbøger om vigtige oplevelser i Baltikum og ikke mindst historie om de 3 lande, som jo viser sig at været meget forskellige (afsløret – vi er novicer på disse lande, det er jo derfor vi er her:-)). Når ret skal være ret, ved vi ikke ret meget om det broderfolk, vi ellers dagligt møder i Rema1000.

Da vi vi kører af borde i Litauen, har vi styr på rækkefølgen af landene, vi skal køre igennem – og at vi skal følge kysten gennem alle 3 den ene vej og indlandet hele den anden vej. Vi ved også, at ud over tekstiler er det nationalparker med klitter og tørvemoser, vi skal opleve. Desuden en broget historie om naboskabet til Sovjetunionen, som vi også er nødt til at sætte os ind i. Det første vi lærer er dog, at diesel er et par kroner billigere her – “godt” vi fik fyldt op i det ellers “billige” Sverige…

Der er en lang sandodde på Østersøkysten (Smityne), som starter i Rusland (Kaliningrad) og slutter i Litauen. Den er på Unesco verdensarvsliste og det viser sig fuldt fortjent. Storslået natur med uendelige, brede sandstrande og klitter. Den højeste, over 50 m har udsigt over grænsen til Kaliningrad. Det trækker selvsagt mange besøgende fra hele Europa udover lokale – og det går stille og og roligt op for os, at køen i Rema er ganske almindelige mennesker som os selv med stort set samme levefod, de har bare valgt at arbejde i Danmark, fordi man endnu er højere lønnet end hjemme.

Vi oplever, at der er ikke noget billigere østeuropa med lavere standard her. Den største forskel er, de 3 forskellige sprog og de kulturelle forskelle, som man hurtigt oplever, når man bevæger sig væk fra selvbetjeningskassen i storbyen og ind i de små købmænd på landevejen. Man kan stadig finde ting, vi ikke aner hvad er, og som man kan få en hyggelig sludder med damen i kittel om hvad er og hvordan man tilbereder. Jo – eventyret lever stadig. 

Efter sandodden bevæger vi os lidt rastløse ind i Litauen. Der er mere end 200 km til “Korshøjen” (langt på disse kanter) og vi bestemmer at lægge et besøg forbi et kold krigs museum, der er lavet i et gammelt, russisk missilanlæg. Hovedtemaet er A-våben og med rækkevidde på 2000 km. Det er jo vores baghave … og pludselig forstår vi hvorfor Uffe Ellemann og andre har haft så travlt med at få disse 3 lande med i Europa. Det specielle er så, at man må formode at missilanlægget er flyttet tættere på til Kaliningrad – men det er der andre der har mere styr på end os.

Korshøjen er en katolsk helligdom som er opstået ved at nogle har sat et kors til minde og ære for ofre for krigene i den sidste del af 1900 tallet. Gennem årene er flere kommet til, og det tager for alvor fart da russerne i sovjettiden forsøgte at rydde helligdommen med ild og bulldoser. Da fik det symbolsk betydning for frigørelsen fra Sovjet og da paven i 1993 besøgte højen stak det helt af og idag er det et pilgrimsmål for tusinder af mennesker der hvert år kommer og sætter et kors mere i samlingen.

Et meget betydningsfuldt sted som nemt kommer til at virke skørt og uvirkeligt. Det siges der er flere af dem her i området.

Efter dette køre vi 100 km nordpå til Riga i Letland. Første del af Lithauen er slut. Vi fandt endnu ikke meget tekstil, men vi lærte at Litauen har historie tættere knyttet til Polen og Tyskland end mod Øst. Og at der næsten ingen russere bor i Litauen. I modsætning til Estland og Letland, som vi derfor også forventer er lidt anderledes.