Nedbrud

Langt væk hjemmefra

9. februar

Vi forlader Malargüe efter nogle skønne dage gennem vulkanområder. Men også hårde dage på meget rustikke veje og overnatninger på gode og billige men støjfyldte kommunale campingpladser uden så meget søvn. Rute 40 mod nord vises forskelligt på flere kort, og vi vælger Googles anbefaling i den forventning er det er den nemmeste selvom den er noget længere afstandsmæssigt.

Vi regner med at ruten er asfalt hele vejen så overraskelsen er stor, da vi efter godt 100 km drejer til venstre af en grusvej, som allerede fra starten er rigtig skidt. Vi er kun godt en kilometer nede af det rumlende vaskebrædt da jeg mærker et lille smæld bagfra, lamperne lyser og bilen går ud. Vi hører roman, så Mette opdager ikke noget. Tror blot at vi stopper.

Udenfor bilen lugtes benzin og vi opdager at der løber lidt ud under bilen. Et hurtigt blik afslører at benzinen kommer fra en slange, der er røget af benzinpumpen. En nærmere undersøgelse afslører, at den studs på pumpen slangen er monteret på tilsyneladende er knækket. Stumpen er i slangen og den tilbageværende studs er for lille til at montere slangen på…

Pokkers. Vi skal have en ny pumpe og bilen kan ikke køre ved egen kraft med mindre vi kan lave noget midlertidigt. Jørgen går i gang med at prøve gaffa og forskellige gummislanger og andet af, som Mette finder i bilen. Adrenalinet pumper i kroppen. Det er noget skidt dette her. Vi er meget langt væk fra alt – der er ca. 75 km til nærmeste by San Rafael, og der er næsten ingen trafik på vejen. Og det er svært at se at vi kan lave en holdbar løsning, der kan trille os til byen.

Imens vi roder kører tankerne i hovedet. Mette konstaterer at vi kunne have undgået denne vej, da der er ikke mindre en 3 advarsler i vores rejseapp, som vi har overset. Og vi taler begge om at det bliver svært at finde en ny pumpe. Reservedele til vores bil er vanskelige i Argentina og selvom vi har ideer til løsninger, er det ikke noget der kan laves hurtigt.

Midt i det hele stopper en lastbil og spørger på spansk om vi har problemer. Vi forklarer så godt vi kan, den ene kigger under bilen og efter en kort dialog med fagter, tegninger og google translate er vi enige om, at det ikke er muligt at lave noget vi kan køre videre med. Der er brug for en autotransport. De rare mennesker fra lastvognen finder et nummer og tilkalder en fra San Rafael. Vi forstår, at det vil tage mindst 1-2 timer før den er her. Vi gik i stå kl. 3 og klokken er nu 4 på denne fredag eftermiddag.

Vi rydder op, gør klar til transporten, sætter os i bilen og drikker kaffe og hører roman, mens vi venter. Dvs. Jørgen kan ikke finde ro, tænker videre på løsninger og muligheder. Vi ved også, at det ikke er sikkert at der kommer en transport. Men det værste der kan ske er, at vi skal overnatte på stedet. Og vi har da mad og vand med og bilen holder i siden med advarselstrekanter i begge ender i behørig afstand.

Nu har det jo også kørt lidt for godt lidt for længe, så der måtte jo snart ske noget

Det viser sig at vi har lidt mobildækning, så vi chatter også lidt med vores 3 dejlige piger på WhatsApp. De støtter forstående aktionen og som Sofie kærligt skriver: ”Øv hvor træls, men nu har det jo også kørt lidt for godt lidt for længe med dgd (den gamle dame) så der måtte jo snart ske noget” !

Kvarter over 5 skimter vi en lille bil ved enden af vejen. Den ser for lille ud til at være en autotransport, men da den kommer nærmere kan vi se, at det er en lille en af slagsen. Jeg tænker at den jo ikke er meget større en vores bil, men overlader det til andre at vurdere det.

Ud af autotransporten hopper er lille mand, som får tankerne hen på autoophuggeren  i Olsenbanden! Hilser pænt og vi snakker lidt om prisen for transporten så godt vi kan på spansk. Vi er stadig ikke stærke i de store tal, og det viser sig at de skal i brug her. Han ved godt at han har bukserne på og siger at der er 260 km t/r. Vi kan se på Google Maps at der kun er 150, men han hævder at man ikke kan regne med internettet!! Vi opnår et afslag – men det er stadig dyrt.

Stille og roligt bliver bilen bugseret op på ladet. Det er tydeligt at vores bil er lidt oversize, og da den er helt oppe hænger bagenden ude over kanten bagtil. Den bliver suret godt, og vi overlader problemet til vores redningsmand.

Under den 2 timer tur til byen går snakken om løst og fast på det spansk vi ikke er så gode til mens transporteren kæmper sig afsted i det bakkede landskab. Vi forstår dog godt at han spørger lidt bekymret til hvad vores bil egentlig vejer ligesom vi tænker over en historie han fortæller om en anden han havde hjulpet, som måtte vente 4 uger på en reservedel.

Vi ved begge at vi måske kigger ind i længere pause og overvejer situationen. Her og nu er det fredag og karneval med udsigt til 4 helligdage… Vi er spændte mens vi forsøger efter bedste evne at samtale med chaufføren.

Turen slutter ved et lille værksted, som på trods af at klokken er ved at være over 8 fredag aften indvilliger i at kigge på bilen. Vi triller bilen ind over graven og konstaterer hurtigt, at den tidligere konklusion var rigtig: Vi skal have en ny pumpe.

Men så sker der en overraskende vending.

I sikker havn

Op af værkstedsskuffen trækker mekanikeren en pumpe fuldstændig magen til vores. Han forklarer at det er fra en Peugeot 205 og at det er hans testpumpe. Men også at benzinpumper ofte virker på tværs af fabrikater. Han tilbyder at vi kan købe hans, han skal blot lige finde prisen!

20 minutter efter holder vi ude på gaden igen. Klar til at fortsætte. Totalt nedbrud langt væk alt kl. 3 fredag eftermiddag. Mindre end 6 timer efter er vi på gaden igen. Vi giver hinanden et high five inden vi spiser et stykke rugbrød og lægger os til at sove på en nærliggende benzintank.

Vi føler os heldige.