Montreal og Niagara Falls
På gensyn Canada
13. August
Efter den lange og udfordrende tur på Labrador Highway var det skønt at trille ned på de flade veje den sidste strækning mod Mirabel ved Montreal. Der besøgte vi vores rejsefælle Jean-Luc som vi mødte ved grænsen til Mexico for 10 år siden. Vi har kun haft sporadisk kontakt siden, men gensynets glæde var stor og det viste sig at vi trods aldersforskel, sprogbarrierer (fransk) og de mange år, stadig lever på de samme værdier – ikke mindst lysten til at prioritere eventyret og det man gerne vil i livet.
Vi blev der et par dage, lærte hans kone og datter at kende og blev guidet rundt i kulinariske specialiteter samt en skøn aftentur til Montreal. Merci Marie-Jose, Zoélie et Jean-Luc.
Med rent tøj og batterierne ladet op tog vi mandag morgen afsked med familien i Mirabel og satte kursen mod Niagara Falls. Bilen kørte som en drøm og vi blev bekræftet i, at vi havde løst problemet endegyldigt (for denne gang).
Vi startede med at køre af de store highways, men efter en halv dag blev vi trætte af trafikken og fandt en mindre vej parallelt og igennem ”Thousand Islands National Park”. Der hvor Lake Ontario bliver til St. Lawrence floden, er der omkring 1800 meget små øer og nationalparken rummer en masse vandreruter og ikke mindst sejlads til de mange øer, som har lejrpladser, sommerhuse og andre overnatningsfaciliteter. Mange af øerne er blot på størrelse med en lille villahave i Danmark. Meget charmerende.
Floden markerer også grænsen til USA og der er broer med grænseovergang langs hele ruten. Grænsen har ikke altid været givet og de mange mindesmærker fra krig åbner vores øjne for en historie vi ikke kender så meget til. Indtil grænsen blev fast, kæmpede englændere og franskmænd side om side mod amerikanerne, der gerne ville have, det der i dag er Canada med til USA. En pudsig situation for på andre tider i Canadas historie er det franskmænd og englændere der ikke kunne blive enige om, hvem der skulle være hvor. Gule stjerner på husene især i Nova Scotia markerer en bevægelse af franskmænd og englændere, som kun ønskede at leve side om side i fred.
Når man rejser i Quebec, der er fransk, er det meget tydeligt at mærke, at de her er meget bevidste omkring deres relation til det franske. De er mere fra Quebec end fra Canada.
Men samtidig har vi også mærket at Canada er stolte over deres 150 års fødselsdag og stolte over de mange forskelligheder landet rummer. Det var en fantastisk oplevelse at møde Montreal og alle de mange nationaliteter, der meget tydeligt præger gadebilledet.
På et mere jordnært plan medførte ruten af mindre veje, at vi også kom til at nyde godt af frodigheden i sølandet. Ferskner, blåbær, blommer, majs og en masse friske grøntsager nyder vi. Især i baglandet til Niagara Falls er der virkelig frodigt og en omfattende vinproduktion. Det var godt at vi opdagede det – meget tæt på Canadas største turistattraktion, kan man opleve idyllen og freden i landlige omgivelser, hvis man blot flytter sig en lille smule fra hovedruten
Niagara Falls blev et festfyrværkeri og en passende afslutning på vores rejse rundt i Canada. Umiddelbart forventer man en stor naturoplevelse ved et stort vandfald. Det er det også – naturens kræfter råder, men det sker tæmmet midt i en by med høje huse, hoteller, cafeer, casinoer og restauranter. En flot park med flotte blomster og dygtig håndtering af de 8 mio. turister der efter sigende kommer om året, er med til at sikre den storslåede og smukke oplevelse. Vi kom meget tidligt om morgenen (det er vi gode til) og sammen med et fast greb om pengepungen sikrede vi oplevelsen på vores måde.
Den 10/8 kørte vi over broen til Michigan i USA i byen Sarnia nogle hundrede km vest for Niagara Falls. På vejen dertil møder vi det første Armish samfund på vores rejse. Vi køber lækkert brød og er blevet endnu mere nysgerrige på deres tilgang til livet.
Galleriet er stemningsbilleder fra en hyggelig aften i Montreal.
Vi kørte 7365 km i Canada.