“Den gyldne trekant”
Vi fejrede at Jørgen blev 60 på rundtur i den gyldne trekant omkring Hanoi, gensyn med Lan Ha Bay og Ninh Binh samt endnu mere af Mai Chau end vi tidligere har nået. Vi startede i Cat Ba med endnu en sejltur i det smukke og fredelige Lan Ha Bay (Ha Long bugten). Badetøjet blev luftet, og paddelteknikken finpudset i det endnu varme vand. Der er så skønt at svømme i.
Allerede aftenen før fødselsdagen overraskede personalet på båden med festlig sang og lagkage med fyrværkeri i. Morgensolen kyssede Jørgens kind samtidig med at havørnene gav flyveopvisning inden dansk fødselsdagssang og gaver.
Haj Viet er en lille isoleret landsby på en ø i bugten. På behørig fødselsdags vis blev vi kørt i “Limosine golfbil” ind til landsbyen. På gåturen rundt i det helt utroligt grønne område, kom vi bl.a. forbi en cafe, hvor de havde “Massagefisk”. Medens der blev lavet kaffe prøvede jeg fiskene- det var en vild og ikke helt lydløs oplevelse.
Naturmedicin – “Viagra”
Mænd kunne også prøve noget vildt- slange-eliksir. Det er risbrændevin hvor forskellige arter af slanger ligger i.
Godt for mænd- gamle mænd. Potensfremmende. Jørgen sprang over.
Ninh Binh – Ha Long Bay på land – var næste stop. Overalt gør landbefolkningen markerne klar efter rishøsten- nogle steder er der allerede plantet kål, salat, bønner, sødekartofler eller andre afgrøder, der kan nå at blive høstet inden der igen skal plantes ris i januar, februar.
“Man skal dø i sin egen rismark”. Derfor ser man mange steder gravsten og gravmonumenter i landskabet. Traditionelt bliver vietnamesere begravet i den landsby, de stammer fra. Regeringen har opfordret til at folk bliver brændt, for at bruge mindre landbrugsjord til grave.
Kvindelig munk
Et besøg i et lille tempel hvor vi mødte en kvindelig munk. Mange templer har 3 munke boende når en munk dør kommer en ny til. I templet var også sådan en miniature opsætning som vi ser mange steder, også ved private. Noget med sten, vand evt. bonsaitræer, små figurer der forestiller broer, pagoder og nogen steder mennesker. Måske Konfutse.
Dagen sluttede med madskole- vi lærte at lave de lækreste friske og stegte forårsruller og grøn mango salat. Og så fik Jørgen en dansk lagkage. Uhh vi havde helt glemt hvor godt sådan én smagte.
Gensyn med en fredfyldt sejltur i små robåde. Rismarker langs med de lyserøde kanaler. Hverdagsliv med tøjvask og fiskeri i vandet. Huler hvor vi lå ned i båden for at komme igennem. Inden tilbageturen ville roersken gerne sælge noget til os – bondefangeri, men vi købte lidt. Det “glemte” vi sidst.
Udsigt uden glas.
To overnatninger i Mai Chau, – den første i et homestay længe efter asfaltvejen var sluttet. Det var ved en Thai familie. De fejrede at rishøsten var i hus. Alle naboerne var med. Flere dage på skift, næste dag fejrede de det ved en anden nabo. Da de skulle hjem havde de pandelamper på. Der var bælg mørkt og heeeelt stille. Huset var et stolpehus, det lå lige på kanten af rismarken. “Vinduerne” var skodder. Beboerne i huset var far og mor + 2 voksne sønner med koner og 2-3 børnebørn + x antal børn.
Ta Daaaaa- søndagsmarked i Mai Chau. Stor skøn overraskelse. Jeg ææææælsker det. Udbudet er uendeligt, levende larver, tørrede græshopper, friskslagtede rotter, ællinger i 100vis, utrolig meget forskelligt fra træer og planter der kan helbrede det meste. Kurve, knive, kål og kød. Honning, haner, hundehvalpe og hvidløg.
Klargøring af betelnødder til tørring
Et lille besøg ved en beteltyggende Hvid Thai-kvinde (Thai er en af de 54 minoriteter der bor i Vietnam). Thai kvinder væver brokadevævning- der kommer fine mønstre på stoffet. Det ser lidt ud som om det er broderet. Det er indviklet/svært at sætte væven op og det tager lang tid at væve.
Denne lille kvinde, der var ved at trække betelnødder på snor da vi kom, arbejder helt alene. Datteren er bortgiftet og tilsyneladende havde hun ingen sønner så der kunne komme en svigerdatter i huset. Så er der meget der skal klares alene.
De tørrede betelnødder bruges til at tygge sammen med tobak, kalk og et blad fra beteltræet. Det er kun gamle kvinder som tygge det. Man ser det på deres røde mund.
I Pu Luong Nature Reserve tilbragte vi den sidste nat. En lille landsby inde midt i et naturreservat. Der var 15 homestays, men jeg tror vi var de eneste turister. Altså bortset fra da vi ankom midt på eftermiddagen. Der var vildt gang i den, karokee bankede ud over dalen. Det var lærere- de holdt lærerens dag. Det skal jeg love for, jeg var nede for at aflevere nogle kurve i bilen. En lærer var der, hun flåede mine briller af, satte dem på sin egen næse, omvendt. Vi skulle fotograferes sammen. Hun lugtede lidt af risvin.
Det er meget typisk vietnamesisk. Ude midt i den skønneste natur og så karaoke på fuld knald. Lærerne får gaver af eleverne denne dag. Lærerne giver eleverne lidt slik mandagen efter.
Klargøring til ris
Vi blev budt velkommen af Thai familien med bitter grøn te som så ofte før. Efterfølgende gik vi en tur i området. Vi var nede i en næsten glemt grotte. Her gemte lokalbefolkningen sig under Vietnamkrigen, når der blev bombet fra luften. Der var bl.a. spor af ildsted.
Også her var kvinderne i markerne. Vi så to kvinder der selv klargjorde den hårde jord ved hjælp af skovl, hakke og tramp med bare fødder. De var fattige, havde ikke råd til en vandbøffel. Efter klargøringen bliver markerne igen overrislet med vand. Mange mænd tager til byen for at tjene penge som fx. Taxachauffør, og efterlader det hårde arbejde i marken til kvinderne. Jeg kan næsten ikke forstå at de forlader den rene luft, det utrolig smukke, fredelige landskab til fordel for byens larm og forurening.
Overalt i landbrugslandet ser man to træer- banan og papaya. Så har man altid frugt. Bananpalmer plantes på ny hvert år.
Udsigtspunkt i bjergene
På vej ud af Mai Chau er et udsigtspunkt, her er bygget udsigtspladser til besøgende, så køber man fx. Te eller kogte majs, sidder i hængekøjerne, nyder udsigten og det vigtigste- tager billeder af sig selv foran udsigten. En del affald ryger ud over skrænten. Affaldsafbrænding, det er et potentiale her. Fyldt med indtryk og vietnamesisk mad returnerer vi til storbyen. Klar til at tage de sidste 3 uger i Hanoi inden turen går til Danmark d. 15. december.
Tak fordi du læste med.
De små billeder nederst på siden er glimt fra Jørgens fødselsdag.
