Costa Rica & Panama
Viva Panama!
12. november
Eftervirkninger af de seneste orkaner og regntiden præger vores rejse gennem Costa Rica og Panama. Men vi møder også et Panama i feststemning i anledning af uafhængighedsdagen den 3. november. Alt imens forbereder vi forsendelsen af bilen fra Colon i Panama til Cartagegna i Colombia, hvor vi i skrivende stund venter på bilen.
Costa Rica er blevet et stort rejsemål for mange ferierejsende. Naturligt nok – intet sted i Mellemamerika er der så mange nationalparker og velbevaret natur og kombinationen af fantastiske strande og nogle af de bedste bølger i verden til surfing gør landet attraktivt. De amerikanske ferieøer i Caribien er hårdt ramt af orkaner disse år, og da amerikanerne heller ikke tør rejse i Mexico i øjeblikket, er Costa Rica blevet et populært alternativ. Samtidig er antallet af direkte fly fra Europa stærkt stigende.
Vi klarer os derfor fint med vores begrænsede spanskkundskaber – de fleste taler et af de sprog vi er lidt bedre til.
Vejen gennem hovedstaden San Juan i bjergene blev ødelagt af den seneste orkan. Vi bliver opmærksomme på det ved et tilfælde og når i tide at lægge ruten om til kysten og de mange bade- og surfgæster, som også nyder godt af regntiden og den fugtige varme.
Vi kører forholdsvis hurtigt igennem Costa Rica (det er varmt og dyrt at være der) og søger op i Panamas bjerge til køligere klima. Vi finder en oase uden lige, med alt hvad vi skal bruge og til den rigtige pris. Enden på det bliver at haven i Hotel Topas bliver vores base mens vi gør klar til shipping. Og det på trods af at vi må køre 450 km frem og tilbage til toldinspektion inden vi lukker os inde i 4 dages ferie, hvor vi oplever fejringen af Panamas uafhængighedsdag.
Og endnu engang oplever hvordan frivillige gennem enormt engagement kan samle en hel by på tværs af alder og kulturel baggrund. Boquete, som byen i bjergene hedder, rummer et stort antal indianere, men i modsætning til andre steder oplever vi, at de i høj grad lever side om side og fuldt integreret i det lille samfund samtidig med at de holder fast i nogle af deres egne traditioner – som f.eks. klædedragten i de mange forskellige farver.
På den Pan Amerikanske Highway er Panama et knudepunkt, som alle skal igennem. Og da der reelt kun er en vej gennem Panama, møder vi mange rejsende, der har samme mål som os. Det er skønt og dejligt at tale med ligesindede og finde løsninger på de praktiske udfordringer, vi alle har. Vi bemærker, at hovedparten af dem vi møder kunne have været vores børn. Den fælles interesse og udfordring udvasker aldersforskellen og der bydes ind med viden og erfaring ligeværdigt båret af oprigtig interesse og gensidig respekt.
Vi deler en 40 fods container med 2 argentinske brødre på 21 og 22. Jeg har sendt koordinater på vores sidste overnatning i Colon til dem, og vi mødes dagen før inden den forvirrende dag i havnen. Deres rejse er også et eventyr. De har knoklet med skole og arbejde i nogle år, har købt en flybillet til det nordlige Alaska, hvor de har købt en bil. Med skate- og surfboards og et lille telt kører de langs Pacific Coast til Ushuaia i Patagnonien inden de lander i Buenos Aires i februar.
Eventyret lever!
Topbilledet er fra festlighederne på Panamas uafhængighedsdag i Boquete. Parader og dans fyldte dagene.
Galleriet er stemningsbilleder fra de festlige dage i Boquete.