Colombia

Så venligt og smukt.

26 november

Klik på billedet og se flere billeder.

Der går ikke en dag uden at vi bliver mødt med ”thumbs up”, et dyt i hornet eller jublende tilråb og smil, når vi triller afsted på landevejen. Vi føler os virkelig velkomne.

Colombia er ellers landet mange rejsende valgte fra i mange år på grund af kriminaliteten og usikkerheden, der følger med at være verdens største producent af kokain. Det gjorde vi også selv for 10 år siden. Men der er sket meget de seneste år, og i pressen har man kunnet følge udviklingen, hvor colombianerne selv gennem demokratiske processer forsøger at lægge historien bag sig og skabe ordnede forhold.

Vi oplever optimisme og en tro på fremtiden overalt. Vejene er smalle men gode og der bliver i sjælden grad vist hensyn til hinanden i trafikken. Herunder i bjergene hvor lastbilerne ofte trækker lange køer efter sig, når de kører langsomt op. De fleste viger, når det er muligt og man giver plads til overhalinger, så der ikke sker ulykker. Det er er bare et eksempel på den venlige og imødekommende mentalitet.

Truckstop

Det har været en positiv overraskelse at rejse igennem Colombia. Når det så er sagt, så ved vi godt at vi stadig skal tage vores forholdsregler. Og det gør vi. Altid sikre overnatningssteder og aldrig kørsel i mørke. Men hvis det kan måles, så er Colombia måske mere sikker at rejse i end mange af de andre steder, vi har været.

Sikre overnatningsmuligheder er her masser af. De billigste er truckstops til ca. 10 kr., og uden for byerne er de ofte lidt afsides, så der ikke er for meget larm fra vejen. Hoteller giver vi ca. 30 kr. for pr. person (op opefter). De forholdsvis få campingpladser her, koster det samme som hotellerne eller mere. Vi foretrækker at sove i bilen, og det sker at vi køber et hotelværelse for så kun at bruge toilet og bad.

Vi er på vej til Buenos Aires for at hente Marie (vores ældste datter), som vi skal fejre jul sammen med. Tiden er knap og der er 7500 km fra Cartagena ved den caribiske kyst, hvor bilen ankom til. Derfor er rejsen gennem Colombia i transit – den korteste vej gennem landet i bjergene, hvor klimaet også er mildt og hvor der er færrest insekter. Men det er også små 1600 km på de smalle og tidskrævende veje. Det er et stort land og det tager tid. Men meget, meget smukt.

Fest i Cartagena

Cartagena er et af de vigtige turistmål i Colombia. Det er en gammel kolonitidsby,  hele bymuren og alle de gamle bygninger indenfor med de smalle gader er intakte. Vi var heldige at finde en billig ferielejlighed indenfor murene, og vi nød at sive rundt i gaderne og mærke stemningen fra fortiden. Med spanierne fulgte også katolicismen og omvendelsen af de oprindelige indianere. Som i Europa og andres steder skete dette ikke altid af frivillighedens vej. Et museum i byen skildrer denne dystre historie om hekseafbrændinger, tortur og andre overgreb. Vi lærer også at de oprindelige folk stadig i dag har elementer af deres oprindelige tro.

På vores rejse er vi tidligere blevet mindet om hvor barske vikingerne i sin tid var, da de tog på togt og plyndrede til egen vinding. I bilen hører vi podcast og senest lytter vi til Kongerrækkens 4 særlige afsnit om Reformationen. Vi har selv været igennem meget af det vi oplever i Cartegena. Faktisk er vores religion en meget større del af vores selvforståelse end vi tænker over til daglig.

Podcasten Kongerækken kan anbefales.

Den 11. november er uafhængighedsdag i Cartagena . Den fejres med en STOR parade, der får os til at tænke på de billeder fra karneval i Sydamerika vi har set. 100.000 vis af mennesker samles og det går ikke stille for sig. Vi har svært ved at finde information om begivenheden og selvom vi spørger os for, bliver det for vores del et skue fra sidelinjen. På os virker det til tider voldsomt, men når vi ikke har samme sprog og kultur, kan det være svært at vide hvornår vi skal være med og hvornår det er klogt at trække sig. Vi bemærker at vores værter i lejligheden vælger at opleve optoget på fjernsynet og nøjes med at deltage i en af koncerterne om aftenen.

Festen varer 5 dage og da alt er lukket, betyder det at vi først kommer i gang med at importere bilen en dag senere end planlagt. Selve importen tager 3 dage. Vi flytter til et hotel tættere på havnen og fredag morgen er vi klar til at køre igen.

Jordskredskø i bjergene i skyhøjde.

De første 2-300 km er i et lavt og fugtigt område, der også er meget varmt. Men med et rejser bjergene sig som en mur, og vi nyder at klimaet gradvist bliver køligere. Vejene er gode, men de er smalle, og kombineret med stigningerne, viser de sig meget langsomme at køre. 6-8 timer for 200 km.

Sent en eftermiddag stopper trafikken i et lille pas. Vi forstår ikke hvad der sker og prøver at forhøre os lidt ved de nærmeste. Det regner, og der er bedst bid ved en motorcyklist (som der i øvrigt at langt flere af end biler), der er ved at tage regntøj på for gud ved hvilken gang denne dag. Det skifter hele tiden. Vi forstår at der er jordskred længere fremme. Men også at vi bør kunne komme forbi med vores lille bil. Det er lastbilerne der er blokeret. Han kører selv videre og vi oplever igen venligheden. Han vinker os med og hele vejen de 3-4 km opad forbi alle lastvognene tjekker han hjørne for hjørne om vi kan komme frem. Og vinker os videre indtil vi kommer til skredet, der vist er under vejen (vi kan ikke se noget oppe fra).

Vi overnatter og fejrer Jørgens fødselsdag på et lille hotel ved vejsiden lidt længere fremme. I løbet af natten kan vi høre at trafikken begynder at glide igen. Den ene lastbil efter den anden buldrer forbi hele natten og morgenen med.

Cacaofrugt. bønnerne er indeni.

Et af vores helt store ønsker på rejsen er at opleve hvor kaffen og cacaoen kommer fra. Vi får næsten det hele indfriet i Colombia. I Cartagena ser vi et chokolademuseum, som dygtigt har iscenesat historien om kunsten at lave chokolade. Fra bønne til kop eller plade. I Europa kan man mange steder se hvad der sker i den sidste del af processen, men her kan vi opleve hvad der sker fra dyrkningen til plukningen på træet og den videre klargøring til eksport. Bønnerne eksporteres som råvarer. Dermed spares beskatningen.

På vejen i bjergene lykkes det os at finde cacaobønnerne på træerne i en stor plantage. Senere lærer vi, at det er en af de eftertragtede høste som plukker at deltage i, fordi man kan opnå en høj timeløn. Vi erfarer også at bønnerne er kostbare. Der er meget pigtråd omkring plantagen.

Kaffeplukning. 48 bær til en kop. En plante i et år giver 14 kopper. Klik på billedet se mere om kaffe.

I vores iOverlander-app har vi set en camping, hvor de har en ”coffeetour”. Det viser sig at være en skøn oase i en kaffeplantage, hvor der tilbydes overnatning og en 4-5 timers grundig introduktion til kaffe. På skolebænken lærer vi om de 10 trin i processen i Colombia – og at den er meget forskellig fra land til land. Og vi smager, er i plantagen og plukke og sidst men ikke mindst kan vi møde plukkerne og opleve når de kommer og vejer ind efter 11 timer i marken. Umiddelbart efter indvejning sker den maskinelle skylning og pilning, som vi også kan opleve.

Det er dybe oplevelser som denne vi søger, når vi rejser. Skønt er det så når vi også kan overnatte og få det hele med. De serverer også god mad så vi tager hele pakken. Prikken over i-et er om morgenen på verandaen hvor vi på foderbrætterne kan opleve er stort antal fugle i alle farver – herunder rigtig mange kolibrier. Mette er så opslugt, at vi er nødt til at spise morgenmad på terrassen.

Beriget med denne oplevelse kører vi videre i bjergene mod syd, hvor vi efterhånden er oppe i 2-3000 meter hele tiden. De sidste 300 km mod Ecuador er igennem et meget højt, øde og ufatteligt smukt landskab.

Vi kommer til at tale om Colombia som et af de smukke steder på rejsen. Det er et land man ikke kan undgå at komme til at holde af.