Bilen

Bilen vi rejser i er en VW T3 Syncro med 2,1 l benzinmotor fra 1990. Bilen er med den originale Westphalia indretning, som nok var forgængeren for mange af de campingbiler/autocampere der findes i dag.

Da vi skulle rejse jorden rundt valgte vi at sælge en nyere VW California til fordel for en ældre VW T3 med firhjulstræk (Syncro). Det har vi aldrig fortrudt. Det er en superstærk bil uden for meget moderne teknik, og den er utrolig driftssikker, hvis man sørger for olie og vand. Men en 27 år gammel bil har selvsagt ikke de samme kræfter som en moderne bil, hele turen er ved 100 km/t og derunder. Men med 4×4 kommer du frem alle steder og den rummelige kasse på den gamle VW transporter har rigtig god plads til både køkken, soveværelse og dagligstue – vi har valgt at rejse uden toilet.

Vi importerede bilen fra Tyskland i 2006, og dengang brugte vi en del kræfter på at tilpasse den til vores behov.

 Man ejer egentlig ikke en Syncro, man passer bare godt på den indtil den næste ejer.

 

Med eller uden firhjulstræk?

Vi havde jo en VW T4 California i forvejen. Da vi skulle jorden rundt med familien manglede vi den femte soveplads, så det gik vi i gang med at finde løsninger på. Ved at snakke med og læse om andre, der har lavet tilsvarende rejser, blev vi klar over at det var en absolut fordel med 4×4. Men hvordan kunne det forenes med vores ønsker om at vi alle 5 skulle bo i bilen, den måtte ikke være så stor at vi ikke kunne køre rundt i byerne og så var der også en økonomisk betragtning. Tankerne var mange – men det korte af det lange er, at en VW Syncro er en af de eneste mindre kassevogne, der også er egnede til rigtig offroad. Det er faktisk en “kultbil”, som har utrolig mange fans i hele verden.
Se selv på www.syncro.org.

Så vi gik igang med at lede efter en 15-20 år gammel bil (Syncro gik ud af produktion i 1993). For at udvide valgmulighederne søgte vi i Tyskland også.

 

Man skal jo starte et sted…og vi endte i Hamborg!

Bilen er en VW T3 Syncro fra 1990, som vi fandt i Hamborg. Det var et mindre cirkus at få den til Danmark – når man ikke er så erfaren med den slags. Men hvis man lige får sat sig lidt ind i tingene og tager sig tiden til det, så er det ikke så svært.

Enden af det hele blev en total renoveret VW Syncro med 2,1 l benzinmotor. Vi ville gerne have haft diesel, men det var et kompromis – der var mange ting der skulle passe sammen. Prisen på gaden i Danmark inden vi gik i gang med at tilpasse den blev ca. 80.000 kr, hvilket er ok for en bil som denne. Det er sjovt nok nogenlunde det samme i 2017.

 

Den færdige bil…

Sådan så den ud da vi hentede den. Bilen var gennemrenoveret med original Westfalia Camping til 4 personer. Herefter skulle den tilpasses vores anvendelse, som bl.a. bestod i:

  • ændring af bagsæde, så der blev siddeplads til 3 med seler i hele vognens bredde
  • Forlængelse af liggefladen under taget med 20 cm, så Marie og Sofie kunne være der i længden
  • Montering af køje i førerkabinen, således at Astrid kan sove der
  • Udskiftning af køleskab til et moderne med kompressor (kan varmt anbefales – de er markant bedre end de gamle kombinerede 12v/gas kølskabe
  • ændring af vandinstallationen, så den kom under bilen
  • Udvidelse af skabs og hyldeplads, hvor det var muligt
  • Montering af markise udenpå bilen, så vi ikke skal opbevare et tungt fortelt inde i bilen eller på taget.
  • Og en del andre småting…

Desuden har vi brugt en del penge på at få bilen efterset mekanisk så alt ialt endte vi med at bruge ca. 160.000 kr. på bilen inden vi tog afsted.

Kan bilen klare endnu en tur?

Den gamle dame (bilen) var slidt efter jorden rundt og for nogle år siden, var der også en del rust  i den. Efter at have overvejet i et stykke tid besluttede vi en gang for alle at vi ville beholde bilen i mange år endnu. Det er ligesom et gammelt skib. Hvis man passer det, banker lidt rust, maler og servicerer motoren, så kan man blive ved med at have glæde af den. Mange i vores omgangskreds synes det er godt skørt at holde liv i den gamle dame. Men det giver mening. En ny, der kan give de samme oplevelser er dyr og har større afskrivninger, end vi bruger på at vedligholde. Og en brugt får ret hurtigt samme omkostninger på vedligeholdelse, som vi bruger på den gamle dame. Om som man siger i blandt ligesindede: Man ejer egentlig ikke en Syncro, man passer bare godt på den indtil den næste ejer.

Når det så er sagt, så er det en del af eventyret og udfordringen at få bilen igennem endnu en tur!

Efter en tur til Albanien gennem Østeuropa i sommeren 15 afgik motoren ved døden samme år kort før jul. Vi var indstillet på at få en ny motor (ombytning) i, men efter en længere søgning var der ikke rigtigt nogle brugbare muligheder. Motoren er en WBX, og det er åbenbart en eftertragtet kultmotor. Og efterhånden som bilerne bliver ældre, er der flere og flere der skifter motor. Derfor er det sværere og sværere at få en anden. Enden på det blev, at dygtig mekaniker hos SMC i Odense skilte HELE motoren ad, fik lavet de dele der manglede. Og samlet den igen.

Vi testede motoren i sommeren 16 på de tyske motorveje og bjergene i Provence. Det kører og bilen er superklar til et nyt eventyr.