Argentina Ruta 40-1

Argentinsk sommer.

26. januar

Argentina på ferie. Klik og se flere billeder.

Vi nyder den argentinske sommer i fulde drag. Vi troede at de holdt ferie i december også, men her i januar går det op for os at sommerferien først for alvor tager fart efter jul i januar og efter sigende også februar. Helt nede syd fra i Ushuaia og videre op langs Andesbjergene på Rute 40, som vi nu er godt i gang med, møder vi ferie stemning på campingpladser, tankstationer, seværdigheder og naturområder. Nogle af vores medsvorne udenlandske ”overlandere” foretrækker at rejse uden alle de lokale og søger hen i perioderne, hvor der er knapt så mange lokale.

Vi synes det er stærkt berigende at nyde Argentina sammen med argentinerne og er svært tilfredse.

Cordero. Lam på bål.

Der er ingen tvivl om at argentinere er både selskabelige og familiemennesker. I selv de mindste landsbyer er der picnic/campingområder, som i weekender og helligdage er fulde af aktivitet. Det vil sige stegt kød på åben ild og samvær omkring tilberedningen – gerne ledsaget af høj musik. Vi fornemmer at antallet af fridage er begrænsede, og derfor udnyttes de fuldt ud. Vi er mere end en gang kommet til en campingplads på en søndag i den tro at den var fuldt belagt og med larm hele aftenen. Men ofte er alle væk ved solnedgang og det bliver stille og roligt.

At argentinere er selskabelige ser vi også på toiletterne – eller banjos som de hedder her. På de fleste offentlige toiletter er låsen til det private rum fjernet og hvis der er langt til døren er det ikke svært at forestille sig de gymnastiske øvelser der skal til for at sikre privatlivet. I det hele taget er kulturen omkring det private sted lidt speciel her. En har i vores rejse app sammenfattet den gode argentiske sanitetsoplevelse som følger:

• Rent og 24 timer varmt vand, ikke kun bruser men også opvask og tøjvask
• Bruser med godt tryk, badeforhæng og bænk til at lægge tøjet på
• Toilet med papir og sæbe
• Toiletsæde og en dør der kan låses

Listen her er sjov, for der er næsten ingen campingpladser der kan tilbyde meget af dette. Tankstationerne (som mange overnatter på, på de lange strækninger) er lidt bedre.

Men det perfekte har vi faktisk ikke mødt endnu – så vi tager bestik af situationen og supplerer med det der mangler. Eller holder os til næste stop…

Smukt vejr i canyonen ved de malede hænder.

Efter afskeden med Marie rejser vi stille og roligt nord på ad den forholdsvis lille vej rute 40, som historisk har bundet nord og syd sammen i Andesbjergene og som i dag mest er en turistrute gennem meget, meget skøn natur og i Patagonien også lange strækninger uden så meget som et hus.

Ind i mellem er der seværdigheder, som vi selvfølgelig besøger. Mette er desværre besværret af sit knæ, så vi vælger de største vandreområder fra, som ellers er det, der er mest af. Med mindre der selvfølgelig er noget vi kan komme nemt til, som det f.eks. var tilfældet ved Perito Moreno gletcheren, der i oplevelse og seværdighed er på størrelse med Niagara Falls. Det er verdens største indlandsgletcher, og da den nærmest er i ”spænd” mod grundfjeldet hele tiden, kunne vi mange gange under besøget høre det knage og brage og somme tide kunne vi også se de store stykker is knække af og falde ned i søen inden de flød væk som nye isbjerge. Det var en storslået oplevelse og den blev ikke ringere af at argentinerne meget dygtigt havde formået at styre tilstrømningen af de mere end 100.000 årlige turister på en god måde, så der var rigeligt plads til alle. Som der i øvrigt er overalt her i Patagonien.

3500-11000 år gamle håndtryk i Cuevas de las Manos.

Et andet højdepunkt var de Unescobeskyttede  hulemalerier Cuevos de las Manos, som er menneskeskabte malerier på klippen i en kløft, der er lavet for mellem 1500 og 9000 år før kristus. Ligesom det er er særlig oplevelse af se helleristninger og gå og gætte på hvad skaberne ville fortælle ligeså er det med disse malerier, der især omfatter en masse hænder, som man kun kan gætte på hvad meningen er med.

Et guddommeligt godt vejr gjorde vores besøg på Cuevos de las Manos til en meget smuk oplevelse.

På de lange øde strækninger ser vi nogle gang et skilt med teksten Estancia. Det er ordet for en ranch, en stor gård eller gods her, og de fleste er beskæftiget med landbrug og i Patagonien især fåreavl. Vi har længe været nysgerrige på at komme tættere på disse steder og da vi opdager at en Estancia tilbyder ”rural camping” langs ruten, vælger vi at lægge vejen forbi.

Godt selskab i den fine stue på Estancia la Angostura

Efter 72 km rigtig dårlig grusvej på rute 40, ser vi skiltet med yderligere 45 km på ny og mindre grusvej. Og da møder vi endnu et skilt med 4 km af et meget lille hjulspor. Ingen andre huse på hele strækningen, vi er virkelig ude på landet. Og belønningen udebliver ikke. Det var som forventet med både får, køer, hunde, heste, ænder, gæs, flamingoer og gauchoer. Og så fik vi mulighed for at deltage i en meget hyggelig landlig middag sammen med de andre gæster den aften. Nu har vi smagt lam, som argentinerne også kan lave det.

Sommeren er i Argentina og vi mærker at vores timing og rutevalg er rigtig. Mens vi flytter os nordpå nærmer vinteren sig syd på og vi kan nyde solen og varmen under nordligere himmelstrøg. Shorts og t-shirt er fremme igen og i den kommende tid bliver de lange øde strækninger kortere og dermed kan vi slippe de daglige beregninger af benzinforbruget til næste tank. Vi rækker 400 km – det er ikke langt her.

Men indtil nu nok.

Topbilledet er fra Perito Moreno gletcheren.

Galleriet er udvalgt grafitti fra Cueva de las Manos.