Rejseforedrag

Mærk suset i et foredrag, vi elsker at dele og kommer i hele landet.

Højskoler, efterskoler, menigheder, pensionist- og ældreklubber, foreninger, spejdere, foramlingshuse, virksomheder og personaleforeninger er nogle af dem, der har mærket suset.
I kan blive de næste….

Alt det praktiske


Hvilke foredrag holder vi?
Læs mere her

Varighed
Foredrag er som udgangspunkt af 1-2 timers varighed som anført ved de enkelte foredrag. Ved de lange foredrag er der pause i midten mens de korte på ca. 1 time aftales med eller uden pause.
Der er altid tid til snak og spørgsmål til sidst.

Vi kommer mindst 1 time før foredraget og gør klar. Ankomst tidspunkt aftales ved booking.
Det tager lidt tid og alt skal være i orden inden vi starter, så det bliver en god oplevelse.

Tilpassede foredrag i tid og indhold
Der ER meget at fortælle og vi kan holde tilpassede foredrag, hvis der er specielle temaer der ønskes belyst. Det kunne f.eks. være lidt flere spejderoplevelser, da vi også har besøgt spejdere i hele verden, udvalgte geografiske områder eller historiske forhold, der har særlig interesse.

Projektor, lyd og lærred
Vi har alt nødvendigt udstyr (lærred, projektor, mikrofoner, højttalere og vigtigst af alt: de gode billeder, historier og sjove sager fra rejsen). Vi spørger altid hvad der findes på stedet, da det nogle gange er nemmere at benytte det, som findes på stedet.

Udstilling
Ved de lange foredrag har vi også spændende sager med fra rejsen, som vi viser og taler med interesserede om i pausen og før/efter foredraget. Det er især tekstiler og kunsthåndværk, som Mette har samlet en del sammen af. Udstilling forudsætter normalt at både Mette og Jørgen deltager.

Hvad skal I sørge for?
Det eneste I skal sørge for er et lokale, nogle deltagere og evt. forplejning.

Hvad koster det?
Udgangspunkt er antal deltagere, længde, sted og tidspunkt på dagen. Jeres formål og formåen spiller også ind, og vi siger sjældent nej så længe det giver god mening for begge parter.

Vi siger sjældent nej så længe det giver god mening for begge parter.

Vi aftaler en pris på forhånd og afregner umiddelbart efter foredraget.
I får et bilag i form af en faktura.

Booking 
Sker ved kontakt til Jørgen på telefon 2128 1815 eller email jorgen@rejsentilverdensende.dk
Når vi har aftalt booking modtager I en email med endelig bekræftelse.